Karsprængninger

Sklerosering egner sig til alle typer af karsprængninger, også til større områder og dybereliggende vener. Med en meget fin nål injiceres et flydende skleroseringsmiddel (polidocanol) direkte i det syge kar. Dette stof beskadiger venens indvendige væg, som derefter reagerer med en inflammationsproces, klæber sammen og lukker venen. Karsprængningen bliver med tiden omdannet til en bindevævsstreng, og dette betegnes sklerose. Derefter nedbrydes det nye væv. Derfor bliver behandlingsresultatet først helt synligt efter et par uger. Behandlingen varer normalt få minutter og er næsten smertefri. Kroppen nedbryder skleroseringsvæsken i løbet af 48 timer og udskiller den. Bivirkninger som midlertidige brunlige misfarvninger eller dannelse af nye små kar langs den behandlede varice er sjældne. En efterfølgende konsekvent kompressionsterapi i op til fire uger kan optimere resultatet. Ofte kræves flere behandlinger, for at karsprængningerne forsvinder helt. Den mængde skleroseringsopløsning, der kan anvendes pr. behandling, er af medicinske årsager begrænset.

Bemærk: Behandling med skleroserende mikroskum anvendes kun til større åreknuder. 

Sporadiske, overfladiske karsprængninger kan behandles med en laser.

Denne metode kan næsten ikke kan mærkes og er især velegnet til meget fine kar. Laserens infrarøde varmeenergi varmer karvæggen så meget op, at den trækker sig sammen. Årerne bliver i løbet af de næste uger stadig lysere. Laserbehandlingen kan næsten ikke mærkes, men kan forårsage let rødmen eller kløen. Den lokale infektionsrisiko er en smule forhøjet i de første uger. I sjældne tilfælde kan der ske pigmenttab langs venen. Her kræves ligeledes flere behandlinger for at opnå et optimalt resultat. Sammenlignet med sklerosering er laserbehandlingen klart dyrere. En efterfølgende kompressionsbehandling  er valgfri.

Metoder, der ikke er så udbredte, og hvis virkning ikke er fuldt ud dokumenteret, er IPL-lysbehandling, radiobølgebehandling, elektrokauterisation og sklerosering med en saltopløsning.