Gå til indhold

Knæsmerter

Har du også smerter i knæet?

Ca. hver ottende tysker er ramt af knæsmerter. Er du en af dem?

Ved hvert skridt, hver benbevægelse og selv i hvilefaser er knæleddet hver dag under mere eller mindre alvorlig belastning, der ofte kan udgøre en flerdobling af ens egen vægt. Undersøgelser viser, at det tredobbelte af ens kropsvægt belaster knæleddet, når man går op ad trapper.1 Når man sidder på hug eller på knæ udøves der et tryk på 80 til 100% af ens kropsvægt på patella. Desuden kan der opstår ledkræfter på ca. 400% af kropsvægten mod patella, når man rejser sig.2

Knæsmerter er altid en advarsel. Knæet er et af de led i kroppen, der oftest rammes af skader, og er trods sin størrelse meget følsomt. Symptomerne på knæproblemer skal derfor altid tages alvorligt. Hvis de ignoreres i længere tid, behandles for sent eller forkert, kan der opstå følgeskader i knæleddet, der kan medføre kraftige og vedvarende problemer. Ved vedvarende knæsmerter skal du derfor altid søge læge for at få diagnosticeret og behandlet årsagen tidligt. Sørg derfor for at være aktiv allerede i dag! Støt dit knæled, så du undgår smerter eller forebygger dem. 

1Kilde: Duda et al. 2011, AE-Manual der Endoprothetik, 
2Kilde: Glitsch et al. 2009, Belastung des Kniegelenks beim Knien und Hocken

Læs mere
En mand holder sig for sit ømme knæ

Knæet

Omdrejningspunktet for vores mobilitet

Knæleddet (articulatio genus) er det største led i menneskets krop. Det giver stabilitet, når vi står op, affjedrer kroppens vægt og er integreret i næsten alle bevægelsesprocesser. Man opdager først rigtigt, hvad knæet faktisk er i stand til, når der opstår smerter, der begrænser bevægeligheden.
Som såkaldt drejehængselled tillader knæet bevægelser i to retninger: Dels bøjning/strækning af benet, dels muligheden for at dreje underbenet let ud eller ind i bøjet tilstand. Knæleddets opbygning er meget kompleks, hvilket giver en høj tendens til skader.

Knæets opbygning og dets funktioner

Knoglestruktur

I knæet forbindes tre knogler med hinanden: De to længste knogler i menneskets krop, lår- (femur) og skinnebensknoglen (tibia) samt knæskallen (patella).

Disse tre knogler danner to led: knæskalsleddet (articulatio femoropatellaris) mellem lår og patella samt knæhaseleddet (Articulatio femorotibialis) mellem lår- og skinnebenshoved (caput tibiae). Lår- og skinnebensknoglen har hvor deres ender mødes valseformede, bruksbeklædte leddele, der giver knæleddet mulighed for en friktionssvag rulle/glide-bevægelse og dermed en smidig gang.

Da knæet på grund af sin knoglestruktur er meget ustabilt, sikres det ved hjælp af sener, ledbånd, muskler og knoglestrukturer. Det giver den nødvendige stabilitet i leddet mod alle sider og giver mulighed for opretstående og -gående position. 

Knæets opbygning, set fra siden

 

Højre knæ, set lateralt

Knæskal (patella)

Knæskallen har en trekantet form, der på forsiden buer let udad og beskytter knæleddets forside. Den er vedhæftningspunkt for lårmusklen (m. quadriceps femoris) og er på samme måde som en venderulle ansvarlig for en optimal kraftoverførsel fra lårets muskulatur til underbenet. Knæskallen gør det derved lettere at bøje og strække benet og hjælper samtidig med at styre knæskalsledbåndet.

Knæhase (fossa poplitea)

Igennem knæhasen (fossa poplitea) løber der vigtige blodkar og nerver, der forsyner underbenet.

Menisker (menisci)

Da leddene på lår- og underbensknoglerne ikke passer direkte ind i hinanden, ligger der bruskstrukturer mellem dem - de såkaldte menisker. Meniskerne (indvendig og udvendig menisk) anvendes til at forstørre kontaktfladerne for de to ledflader. De fungerer også som støddæmpere. Fiberbruskskiverne kan affjedre kraftige stød, udjævne kraftige belastninger på knæleddet og fordele belastende vægt ensartet. Det giver ekstra beskyttelse for ledfladerne.

Slimsække

Slimsækkene er elastiske, bevægelige puder fyldt med væske, der ligger mellem de bevægelige muskler, sener og knogler for at reducere friktion og tryk.

Ledbånd og sener

Som supplement til meniskerne støttes knæet af komplekse og faste ledbåndsstrukturer, de såkaldte ligamenter. Sammen med senerne er de ansvarlige for den nøjagtige styring af knæleddet og stabiliserer det sammen med muskulaturen. De består af faste bindevævsfibre og indeholder næsten ingen blodkar eller nerver. Derfor er regenereringsevnen begrænset.

Knæets opbygning, set forfra

 

Højre knæ, set proksimalt

Sideledbånd (lig. collaterale)

For at forhindre forskydning til siden stabiliseres knæleddet ved hjælp af det indvendige og udvendige sideledbånd.

Korsbånd (lig. cruciata genus)

Korsbåndene, der ligger indvendigt i leddet, er særligt vigtige for stabiliseringen af knæleddet. De forhindrer lår- og underbensknoglen i at forskubbe sig fremad eller bagud og begrænser rotationen.

Knæskalssene (patellasene) (lig. patellae)

Patellasenen forbinder underbenet med knæskallen og sikrer, at den styres nøjagtigt. Sammen med knæskallen udgør den desuden forbindelsen mellem den store, forreste lårmuskulatur og skinnebenet.

Årsager til knæsmerter

Skader og sygdomme i knæet

Ca. 10 millioner mennesker i Tyskland lider regelmæssigt af knæsmerter. Årsagerne til disse smerter er forskellige.

Den udløsende faktor kan være: 

  • Akutte, uheldsbetingede skader som knoglebrud, kapselskader, skader i ledbånd, menisk og brusk. Antallet af knæskader udgør ca. en fjerdedel af alle sportsskader og stiger på grund af den manglende fysiske kondition.
  • Betændelse og reumatiske sygdomme som artritis, reumatiske lidelser, slimsæksbetændelse, Baker-cyste og morbus bechterew betragtes som hyppige årsager til knæsmerter.
  • Stofskiftesygdomme eller blodsygdomme som urinsyregigt, pseudogigt, hæmokromatose eller blødersygdom kan også udløse knæproblemer.
  • Tegn på nedslidning og slitage som meniskskader og gonartrose medfører uden konstant behandling ofte kroniske lidelser.
  • Overbelastninger og fejlstillinger som forhøjet knæskal, patellalateralisation, det at være kalveknæet eller hjulbenet er årsager til det patellofemorale smertesyndrom, patellaspidssyndrom (springerknæ eller jumpers knee), Morbus Osgood-Schlatter samt det kendte løberknæ.
  • Også væsentlige faktorer og autoimmune sygdomme som kronisk polyartritis, lupus erythematosus, osteochondrose, patelladysplasi eller Ehles-Danlos-syndrom er mulige udløsere af knæsmerter.

Udvendigt gør knæsmerter sig bemærket ved hævelser, rødme eller blodudtrædninger, og der mærkes ved næsten hvert skridt trækkende eller stikkende smerter. 

Områderne, hvor smerterne optræder mest tydeligt, kan allerede være første tegn på hvilke sygdomsbilleder, der kan komme på tale.

Følgende oversigt er inddelt efter smerternes lokalisering og tjener udelukkende som første informationskilde og uforpligtende hjælp til orientering. 

For at få en korrekt diagnose og fornuftig behandling er det vigtigt at spørge en læge til råds! 

Lokalisering: Hvor sidder knæsmerterne? 

Knæsmerter foran (knæskal) 


Hvis smerten koncentrerer sig om området omkring knæskallen, det forreste lår og underben samt ansatsen for patellasenen under knæskallan, taler man om forreste knæsmerter. Hvornår smerten optræder første gang eller hvilke situationer, der har udløst smerten, kan sige noget om årsagen til sygdomsbilledet.

I hvilken situation optræder smerten? 

Under eller efter en belastning 

Patellaspidssyndrom (jumpers knee) 
Patellaspidssyndromet er oftest en overbelastningsbetinget irritation af knæskalssenen ved det nederste vedhæftningspunkt til knæskallen. Typisk optræder smerterne i starten ikke under belastning, men lige efter. Smertepunktet ligger lige under knæskallen og reagerer følsomt ved tryk.

Patellofemoralt smertesyndrom 
Ved patellofemoralt smertesyndrom kan en årsag ofte ikke bestemmes entydigt. Smerterne er som regel lokaliseret bag knæskallen, men kan dog stråle ud i de omkringliggende områder. De optræder oftest ved sportsaktiviteter med høj belastning af knæleddet, ved bjergvandring, gang på trappe samt efter længere tids siddende stilling.

Patelladysplasi
Ved en patelladysplasi er knæskallen påvirket asymmetrisk og slider dermed uensartet på brusklaget på bagsiden af knæskallen. Misdannelsen, der som regel er medfødt, kan forårsage smerter ved belastninger som gang, bøjning, når man sætter sig eller rejser sig. 

Patellalateralisation
Patellalateralisationen er en fejlstilling, hvor knæskallen er skubbet ud til siden og ikke længere bevæger sig gnidningsløst i den dertil beregnede gliderille. Den uensartede belastning medfører en øget nedslidning af leddets brusk på bagsiden af knæskallen. Ofte bemærkes smerterne første gang, når man går ned ad bakke eller ned ad trapper. 

Højtstående patella (patella alta) 
Ved højtstående patella er knæskallen skubbet opad, og i bøjningsfasen vil øgede trækkræfter derfor indvirke på patellasenen. En højtstående patella kan både være arveligt betinget og opstå som følge af et traume, et brud i patellasenen eller en patellaluksation. En højtstående patella kommer til udtryk ved tydelige smerter, der forstærkes ved gang på trapper eller ved intensive sportsaktiviteter.

Knæskalsartrose (retropatellaartrose)
Ved knæskalsartrose er der tale om tegn på slitage på knæskallen samt knæskallens glideleje. Den opstår ved nedslidning af brusken under knæskallen og kan under bevægelse medføre knirkende/knasende lyde. Smerter optræder oftest først, når man går på trapper eller går op ad bakke.

I voksealderen/ungdomsalderen 

Morbus Osgood-Schlatter 
Morbus Osgood-Schlatter er en smertefuld irritation, der overvejende optræder hos unge i voksealderen, ved skinnebenets patellasenevedhæftning. Derved kan knoglestykker fra skinnebenet løsne sig ved patellasenes fastgørelsespunkt og dø.

Morbus Sinding-Larsen-Johansson 
Morbus Sinding-Larsen-Johansson er en smertefuld betændelsesreaktion, der optræder i voksealderen udløst af overbelastning, på knæskallens patellasenevedhæftning. Derved kan et knoglestykke løsne sig fra knæskallen og dø.

Efter skade/traume

Patellaluksation
Ved en patellaluksation springer knæskallen ud af sit led, hvorved der kan forekomme skader på brusk- og ledbåndsstrukturerne. Patellaluksation optræder oftest hos kvinder og første gang før det 20. leveår ved en skævvridning af det letbøjede knæled. De berørte har kraftige smerter og kan ikke længere bevæge underbenet. 

Hvileposition om natten

Knæskalsartrose (retropatellaartrose)
Ved knæskalsartrose er der tale om tegn på slitage på knæskallen samt knæskallens glideleje. Den opstår ved nedslidning af brusken under knæskallen. I den forbindelse opstår der i starten ofte smerter ved belastning og senere også ved hvile.

Slimsækbetændelse (bursitis præpatellaris) 
Hvis der går betændelse i en slimsæk, hæver den og trykker mod de omkringliggende strukturer. En slimsækbetændelse kan give sig udtryk i stikkende knæsmerter, tryksmerter eller manglende evne til at strække knæleddet ud. 

Hvilke muligheder findes der for behandling af knæsmerter?

Bandager og ortoser til aflastning og stabilisering 

Juzo tilbyder et omfattende spektrum af specialiserede hjælpemidler til en lang række forskellige indikationer.

Knæbandager

 

Knæbandager støtter knæleddet ved forstuvninger eller kontusioner, efter operationer eller ved specielle fejlstillinger. Med en kombination af forskellige innovative og avancerede strikketeknikker giver knæbandagerne fra Juzo en fantastisk pasform. De anvendte, højfunktionelle materialer leder fugten særligt hurtigt væk fra kroppen. For dig betyder det optimal brugskomfort samtidig med optimal pasform og maksimal bevægelsesfrihed.

Se knæbandager
JuzoFlex Genu Xtra knæbandage

Knæortoser 

 

Knæortoser gør det endnu mere muligt at gribe ind i de enkelte bevægelsesprocesser, end det er muligt med fleksible knæbandager. Ved hjælp af faste elementer kan det skadede knæled aflastes, stabiliseres og styres. Det er desuden muligt kun at tillade bevægelser i en individuelt definerbar radius eller holde leddet helt i ro. Ortoser kan tilpasses terapiens krav efter behov og hjælper derved med at opnå det ønskede behandlingsmål.

Se knæortoser
JuzoPro Genu Soft knæortose

Medicin mod knæsmerter 

Optræder knæsmerterne kun midlertidigt, kan de tidsbegrænset også behandles med smertestillende midler. Visse præparater modvirker betændelse og hævelser. De findes i tabletform, som smerteplastre og som salve eller kølende gel. Det er dog altid en god idé at lade en læge afgøre årsagen til smerterne.

Fysioterapi ved knæsmerter

Ved en helhedsorienteret behandling af smerter i knæet er fysioterapi en fast bestanddel. Fysioterapien omfatter ved knæsmerter både aktive og passive øvelser. Det vil sige bevægelsesprocesser, som patienter selv udfører og øvelser og stræk, hvor fysioterapeuten leder og styrer bevægelserne. Ud over ved akutte tilfælde anvendes fysioterapi også som led i forebyggelse og genoptræning.

Varme- og kuldeterapi ved knæsmerter

Om enten varme eller kulde kan være en hjælp ved knæsmerter, afhænger af den enkelte årsag. Som tommelfingerregel kan man sige, at kulde som regel er bedre ved akutte smerter og betændelse end varme. Kulden har desuden en aftagende virkning på hævelser og hæmmer betændelse. Is- eller kuldekompresser skal for at forhindre forfrysninger vikles ind i et tyndt håndklæde og aldrig lægges direkte på huden. Ved kroniske sygdomme som artrose hjælper varme bedre, for på grund af den forbedrede blodgennemstrømning transporteres stofskifteaffaldsprodukter og smerteudløsende produkter hurtigere væk. 

Hvad du selv kan gøre ved smerter i knæet

Hverdagstips for stabile knæ

For at opnå en helhedsorienteret behandling af dine knæsmerter skal du også selv være aktiv.

Regelmæssig træning
Sunde ben med kraftige, strakte muskler, ledbånd og fascier er mindre modtagelige over for knæproblemer og -smerter. Træn derfor regelmæssigt dine bens koordination og muskulatur med knæskånsomme former for sport, og lav særlige øvelser for at styrke knæet.

Bevægelse kontra belastning
Bevægelse er meget vigtig for et sundt knæled. Sørg altid for, at bevægelserne er skånsomme. Kraftige, ensidige og ikke mindst konstante belastninger skal undgås.

Tunge løft
Foretag ikke tunge løft ensidigt, og sørg for en knæskånsom måde at bære på, f.eks. med en rygsæk.

Rigtigt fodtøj
Skoene bidrager væsentligt til et sundt knæ. Dine sko skal derfor have dæmpende såler. Også høje hæle kan medføre problemer og bør derfor kun bruges tidsbegrænset. Ortopædiske indlæg kan udligne fejlstillinger.

Sund kost
Sund kost er alfa og omega. Hvert kilo overvægt belaster dit knæ. Her er det vigtigt at tilbyde din krop masser af kostfibre, samt skære så meget som muligt ned på sukker og fedt.

Joggende kvinde med knæortosen JuzoPro Patella Xtec Plus

Øvelser til styrkelse af knæet

For at styrke benene og dermed knæet eller for at støtte rehabiliteringen efter en skade, har vi samlet et par øvelser til dig. Dem kan du uden problemer udføre og integrere i din hverdag – helst hver dag. Har du en akut skade, bør du drøfte det med din læge og få råd om, hvilke øvelser, der egner sig til dig. 

 Gentag strækøvelsen to gange på hver side af benet.

  • Stil dig på ét ben. Knæet på det ben, som du står på, er bøjet let.
  • Tag fat om foden på det andet ben, og træk bagud i retning mod bagdelen.
  • Hold fast om foden med hænderne.
  • Hold denne position i ca. 20 sekunder, og skift derefter ben.

 

Bemærk: Ryggen skal under denne øvelse være lige. 

Mand strækker sit ben