Lipødem

Da der ved et lipødem er tale om en kronisk sygdom, vil den følge patienten hele livet. Alt det, der kan lindre de personlige smerter, kan og bør inddrages i behandlingen. Smertereduktion er det centrale mål for alle tiltag. Hvis et modul i behandlingen ikke giver nogen lindring, kan modulet udelades.

Omfanget og de mulige følger af lipødemet kan påvirkes positivt ved konsekvent behandling, hvorved symptomerne kan lindres. Det er vigtigt at acceptere sig selv og sygdommen og så tidligt som muligt finde frem til og blive ved med at bruge behandlingsmulighederne og på den måde blive "manager" for sygdommen, den passende behandling og naturligvis for sig selv.

Ved et lipødem giver hverken diæter eller fastekure den ønskede effekt, for der sker ingen fedtreducering de steder, der er ramt af lipødemet. Lipødempatienter kan i stedet tabe det "sunde" fedt. De syge celler forsvinder ikke. På den måde kan torsoen blive slankere ved en vægtreduktion, men de berørte ekstremiteter forbliver voluminøse. Man bør dog alligevel generelt sørge for en sund kost og en aktiv livsstil for at undgå vægtøgning og eventuel adipositas. Overvægt har nemlig i sig selv en negativ indflydelse på lipødemet. Hvis lipødempatienter spiser sundt og undgår overvægt, kan de bevare eller genvinde deres mobilitet og funktionalitet og muligvis undgå, at sygdommen udvikler sig yderligere. Vi kan principielt ikke anbefale kortvarige slankekure, men anbefaler derimod en varig kostomlægning. Vi kan anbefale både middelhavskost og ketogen kost.

Patienter med lipødem lider signifikant oftere af psykiske, emotionelle og sociale begrænsninger sammenlignet med kvinder uden lipødem. Ved diagnosticerede lipødem-associerede smerter skal der også tages højde for de psykosociale faktorer. Psykiske forstyrrelser kan påvirke lipødempatienters symptomer og livskvalitet og bør inddrages ved diagnosticeringen og behandlingen. Årsagerne til en psykisk belastning kan skyldes den ydre fremtoning og den kroniske smerte. Her vil det være hensigtsmæssigt med en tværfaglig indsats for at behandle depression, angst, spiseforstyrrelser osv.

Manuel lymfedrænage 

Ud over kompressionsterapien behandles et lipødem oftest med manuel lymfedrænage (MLD). Dette kan synes selvmodsigende, da der ved et rent lipødem jo ikke er nogen lymfeophobning, der skal drænes. I dette tilfælde er formålet med den manuelle lymfedrænage ikke en volumenreduktion, men i stedet en modulation af C-fibrene, som er ansvarlige for smerteopfattelsen. Smertetolerancen og -tærsklen kan øges ved hjælp af MLD. I kombination med andre terapiteknikker kan MLD bidrage til en forbedring af livskvaliteten.
 

IPC

Som supplement til de medicinske kompressionsstrømper og den manuelle lymfedrænage kan man også anvende den intermitterende pneumatiske kompression (IPC) – f.eks. ved hjælp af en IPC-enhed. En luftfyldt manchet med flere kamre udøver et tryk på det område af kroppen, der skal behandles.Dette tryk frembringes i definerbare intervaller og kan reguleres. Trykket opbygges først i det kammer, der ligger længst væk fra hjertet. Derefter øges trykket i det næste kammer.Ved et rent lipødem kan IPC anvendes til smertelindring – også til hjemmebrug.
 

Sport  

Bevægelse i kompression kan reducere fysiske og psykiske symptomer. Træning med lav belastning, strækøvelser og moderat styrketræning er velegnet. Aquasport kan ikke blot have en positiv indflydelse på lipødemsmerter, men også på ledsagesygdomme som adipositas, lymfødem og artrose.
 

Vibrationsplade 

Brugen af en vibrationsplade kan øge tryksmertetærsklen.

Helbredelse af lipødemer ved hjælp af medicin er ikke mulig. Der bør ikke anvendes diuretika til behandling af lipødem. I starten af behandlingen eller ved kraftig forværring af symptomerne kan man ganske vist overveje en medicinsk smertebehandling, men den vil oftest ikke have nogen effekt.

Ved lipødem er der også mulighed for stationær rehabilitering. Rehabiliteringen udføres på særlige klinikker for lymfologi og tilbyder patienterne en intensiv og omfattende behandlingsmulighed. Her er der fokus på en helhedsorienteret betragtning af sygdomsbilledet for at kunne imødekomme de enkelte patienters behov individuelt. Rehabiliteringen omfatter ud over fysioterapeutiske tiltag og kompressionsterapi også kostvejledning og psykologisk støtte. Målet er at lindre symptomerne, fremme selvstyringen og forbedre patienternes livskvalitet. Fælles behandlingsenheder sammen med andre lipødempatienter er ofte en stor hjælp i den forbindelse. Den stationære rehabilitering kan bidrage til, at patienterne på sigt bliver bedre til at håndtere deres lipødem i hverdagen.