Trombose

Viden om, hvordan en blodprop dannes

En trombose kan have farlige konsekvenser. For en af de sjældne, men livstruende komplikationer i forbindelse med en trombose, er lungeemboli. Derfor er det uhyre vigtigt, at en trombose opdages så hurtigt som muligt, og at der omgående søges læge. Her kan du læse alt, hvad du bør vide om emnet trombose: fra symptomer og årsager til behandlingsmetoder og forebyggende foranstaltninger.

Læs mere

Indersiden af benet med rødme, der tyder på en trombose

Hvad er en trombose?

Med trombose menes en blodprop, også kaldet trombe, som indsnævrer eller helt lukker et blodkar. Disse tromboser kan ramme alle blodkar samt hjertet og forekommer både i arterier og i vener. Oftest er det dog venerne i benene, der rammes. Her skelner man mellem de to hyppige former, nemlig overfladisk venetrombose (OVT) og dyb venetrombose (DVT).

Overfladisk venetrombose (OVT)

Mindre farlig er den overfladiske venetrombose, også kaldet tromboflebitis. Denne er ofte en følge af åreknuder, infektioner eller skader. Ved den overfladiske venetrombose dannes blodproppen lige under hudoverfladen i en af de overfladiske vener. Her medfører blodproppen en lokalt begrænset betændelse. En overfladisk venetrombose kan dog også føre til komplikationer som f.eks. dannelsen af en dyb venetrombose eller endda en lungeemboli.

Dyb venetrombose (DVT) og dyb benvenetrombose (DBVT)

En dyb venetrombose, også kaldet flebotrombose, er en blodprop i de dybe hovedvener i benene, i bækkenet eller i sjældnere tilfælde også i armene. Disse opstår i reglen som følge af en langsommere blodgennemstrømning og en øget koagulationstendens.

Grafische Darstellung einer tiefen Vene, die durch einen Thrombus verstopft ist

Tegn og symptomer på en trombose

Smerter, hudforandringer og varmeudvikling er generelle tegn på en trombose. Når man ser nærmere på det, har overfladiske og dybe venetromboser dog forskellige symptomer:

Symptomer på overfladisk venetrombose (OVT)

Symptomer på en dyb venetrombose (DVT)

Komplikationer ved en trombose

En trombose bør så absolut behandles for at undgå livstruende eller varige følger. I over 90 % af alle lungeembolitilfælde er en blodprop (trombe) årsagen til tilstopningen. Andre mulige komplikationer ud over en lungeemboli er blodforgiftning og posttrombotisk syndrom, hvor en blivende beskadigelse af veneklapperne forårsager kronisk veneinsufficiens.

Hvad er en lungeemboli?

Ved en lungeemboli sker der det, at en prop af fast materiale, som oftest en blodprop, helt eller delvist lukker en lungearterie. Lungen bliver derfor dårligere til at optage ilt, hvilket kan føre til livstruende situationer. Andre komplikationer er lungeinfarkt, lungehindebetændelse, hjertearytmi eller hjertesvigt som følge af den øgede belastning på højre side af hjertet. Ved mistanke om lungeemboli skal man derfor omgående tilkalde en ambulance.

Hvis en lungeemboli udløses af en blodprop, taler man også om en tromboemboli. Langt sjældnere er forekomsten af septiske embolier, fedtembolier, luftembolier eller tumorembolier.

Tegn og symptomer på en lungeemboli

Følgende advarselstegn kan tyde på en lungeemboli:

Åndenød
Hurtig vejrtrækning
Hjertebanken
Smerter i brystet
Hoste
Svedeture
Svimmelhed og kredsløbsproblemer

Trombosens årsager og risikofaktorer

Blod, der transporteres for langsomt, skader og forandringer på karvægge samt blod med for høj koagulationstendens er de tre hovedårsager til trombose. Disse hovedårsager begunstiges af forskellige risikofaktorer:

Arveligt betinget trombosetendens

Risikoen for trombose stiger med alderen

Rygning

Efter en operation eller et traume

Fysisk inaktivitet

(f.eks. langdistanceflyvninger eller lang tids sengeleje)

Adipositas, åreknuder eller kræftsygdom

Væskemangel

Hormonelle forandringer

(f.eks. p-pille eller graviditet)

Arveligt betinget trombosetendens

Risikoen for trombose stiger med alderen

Rygning

Efter en operation eller et traume

Fysisk inaktivitet

(f.eks. langdistanceflyvninger eller lang tids sengeleje)

Adipositas, åreknuder eller kræftsygdom

Væskemangel

Hormonelle forandringer (f.eks. p-pille eller graviditet)

Hvordan kan man forebygge trombose?

En trombosetendens står i reglen ikke til at ændre. Det er dog muligt at påvirke en uhindret blodgennemstrømning, venevæggenes elasticitet og blodets væskeindhold på en positiv måde.

Foranstaltninger med henblik på tromboseprofylakse:

Præventiv brug af kompressionsstrømper
Masser af bevægelse (helst regelmæssig udholdenhedssport som f.eks. svømning, stavgang etc.)
Tilstrækkeligt væskeindtag (helst vand og frugt- eller urtete uden sukker)
Sund kost
Undgå overvægt
Nedsat nikotinforbrug
Nedsat alkoholforbrug
Undgå at sidde eller stå i lang tid
Vekselbade

Behandling af en trombose

En akut trombose behandles straks med koagulationshæmmende medicin, der indgives som injektion eller infusion. Hvis blodproppen ikke skal fjernes omgående, fortsættes trombosebehandlingen ambulant af patienten. Dette gøres ved, at patienten de følgende 3 til 6 måneder indtager koagulationshæmmende tabletter for lidt efter lidt at opløse den opståede blodprop. Patientens blødningsrisiko er forhøjet under indtagelsen af koagulationshæmmende medicin.

Mens den medicinske behandling fremmer nedbrydningen af blodproppen, hjælper kompressionsterapien og eventuel bevægelsesterapi med at opløse den venøse ophobning.

Sådan støtter kompressionsstrømper trombosebehandlingen

Kompressionsterapien er en vigtig del af trombosebehandlingen. Kompressionsterapi kan bidrage til en hurtig mildning af symptomerne, da den hjælper med at opløse den venøse blodansamling og på den måde lindrer hævelser, tyngdefølelse og smerter i benene. Ved hjælp af tryk udefra fremmer kompressionsproduktet blodets gennemstrømning i retning mod hjertet.

Dette sænker også blodtrykket i venesystemet. Derudover fremmer kompressionstrykket også blodets hastighed, hvorved risikoen for dannelsen af nye blodpropper reduceres.