Åreknuder

Ved en stripping eller delvis stripping fjernes udvidede stamvener under en operation helt eller delvist. Ved hjælp af et lille snit i lysken fører kirurgen en sonde ind i blodkarret. Herigennem trækkes den syge stamvene ud af benet i et stykke sammen med sine sidegrene. Ved fjernelse af sidegrensvaricer anvendes der en miniflebektomi. Sjældne komplikationer ved åreknudestripping, også kaldt Babcock-metoden, er følelsesløshed og en prikkende fornemmelse på grund af beskadigelsen af små nerver i benet, der kan blive beskadiget under udtrækningen af venen. Der opstår ofte blødninger i underhudsvævet og blodudtrædninger. En efterfølgende konsekvent kompressionsterapi  er nødvendig.

Ved en stella venosa-resektion gennembrydes en stamåreknude ved den såkaldte stella venosa, hvor den berørte vene udmunder i den dybe benvene. Dette forhindrer blodet i at strømme tilbage. Da denne metode udføres under lokalbedøvelse, er den især egnet til ældre mennesker med store åreknuder, hvor risikoen, der følger med en fuld narkose, vil være for høj. Også ved dette indgreb tilrådes en efterfølgende kompressionsterapi.

Med en fin nål injiceres der et flydende skleroseringsmiddel (Polidocanol) direkte i det syge kar. Ved større åreknuder opskummes det virksomme stof. Dette stof beskadiger venens indvendige væg, der derefter reagerer med en inflammationsproces, klæber sammen og lukker venen. Åreknuden bliver med tiden omdannet til en bindevævsstreng, hvilket betegnes sklerose. Derefter nedbrydes det ekstra væv. Derfor ses behandlingsresultatet først helt efter et par uger. Behandlingen er næsten smertefri. Kroppen nedbryder skleroseringsmidlet i løbet af 48 timer og udskiller det. Efterfølgende konsekvent kompressionsterapi  anbefales. Der kræves ofte flere behandlinger, da mængden af det virksomme stof pr. session af medicinske årsager er begrænset. Med skleroseringen kan alle åreknudetyper behandles bortset fra stamvaricer.

Ved disse to endovenøse termiske katetermetoder lukkes varicerne ved hjælp af varme. Som varmekilde anvendes der enten energirigt laserlys eller elektromagnetiske bølger. Den roterende sonde føres ved hjælp af et kateter igennem åreknuderne og frem til lige før indgangen til den dybe benvene i lysken. Under den langsomme tilbagetrækning opvarmer den omkringliggende afgivne energi venevæggen med op til 120 grader. Derved trækker karret sig sammen og opløses med tiden. Sidegrene fjernes derefter oftest ved hjælp af mini-stripping. På grund af den høje temperatur kræves der køling og oftest narkose. Der kræves intet snit i lysken som ved stripping. Derved er risikoen for at beskadige lymfekar og nervestammer minimal. Proceduren er ret smertefri. Behandlede personer kan straks stå op igen, senest tage hjem igen efter en dag og er som regel arbejdsdygtige igen efter en uge. En efterfølgende kompressionsbehandling er nødvendig.

Efter narkose skal du have en person, der kan følge dig hjem/køre dig hjem. Du må ikke køre bil i 24 timer og heller ikke forlade huset alene. Også indtagelse af alkohol og betjening af tunge maskiner frarådes i de første dage. Ved komplikationer som feber, opkast, kulderystelser, smerter og åndedrætsproblemer skal du straks kontakte en læge.

Ordineret medicin skal tages som foreskrevet.

Den lagte forbinding må først fjernes af det medicinske personale ved dit næste besøg.

Derefter skal du altid bruge kompressionsstrømper, så længe dette er ordineret.

Langsomme gåture, gerne med en ledsager, er tilladt, så snart du føler dig klar til det. Det vil hjælpe dig med at komme dig. Du bør først begynde at dyrke sport efter aftale med din læge.

Varme og intensivt lys som ved sauna eller solbadning skal undgås, indtil såret er helet. Varmt brusebad er tilladt.

Især i de første dage skal du sørge for at lægge benene op, så der opstår aflastning. Dette forebygger en lymfeansamling. Undgå at stå eller sidde for længe og have benene over kors.

For at sikre helingen og modvirke mulige komplikationer tidligt, skal du altid overholde dine kontrolaftaler.