Kronisk venøs insufficiens
Alt det, du bør vide om kronisk venøs insufficiens
Et tysk undersøgelse* har vist, at ca. 3 % af den tyske befolkning lider af kronisk venøs insufficiens. Sygdommen, som også ofte kaldes for nedsat venefunktion, er ganske vist ikke livstruende, men bør dog ikke bagatelliseres. På lang sigt er der nemlig risiko for såkaldte venøse bensår (ulcus cruris venosum), og derfor bør det berørte ben behandles rettidigt og konsekvent.
Definition af kronisk venøs insufficiens
Kronisk venøs insufficiens, også kaldet venøs stase eller kronisk veneinsufficiens, er en sygdom i venesystemet. Det betyder, at blodet i venerne har svært ved at løbe tilbage til hjertet. Det kan resultere i sygelige forandringer i blodkarrene, bindevævet og hudoverfladen, og der kan dannes kroniske sår.
Årsager til kronisk venøs insufficiens
Hovedårsagen til kronisk venøs insufficiens er defekte veneklapper. Risiko for at blive ramt af kronisk venøs insufficiens er højere hos kvinder end hos mænd og øges med alderen, ved overvægt og tidligere venesygdomme.
Risikofaktorer ved kronisk venøs insufficiens
Følgende risikofaktorer øger sandsynligheden for at blive ramt af kronisk venøs insufficiens:
Sygdomsbilleder, der fremmer kronisk venøs insufficiens
Følgende sygdomsbilleder kan fremme dannelsen af kronisk venøs insufficiens:
- Defekte veneklapper
- Venebetændelse
- Posttrombotisk syndrom (PTS) som følge af en venetrombose
- Genetisk nedarvede koagulationsproblemer
- Infektioner
- Bækkentumorer
- Overfladisk tromboflebitis
- Akutte bentraumer
- Arteriovenøse fistler
- Karmisdannelser som f.eks. medfødte skader på veneklapperne (venøse angiodysplasier)
- Hyperhomocysteinæmi
Hvilke symptomer er typiske for kronisk venøs insufficiens?
Patienter med kronisk venøs insufficiens oplever en tiltagende tyngdefornemmelse i benene, har hævede ankler om aftenen og eventuelt karsprængninger over anklen og rundt om foden. Ud over hyppige kramper i læggene, optræder der i mange tilfælde også gener som spændingsfornemmelser, prikken og kløe.
- Hyppigt tunge ben
- Spændingsfornemmelser i benene
- Åreknuder og karsprængninger
- Væskeansamling i benene
- Prikkende og sviende fornemmelser samt kløe
- Krampe i læggene
- Hudforandringer som f.eks. pigmenteringer samt væskende og skællende rødligt eksem (staseeksem) og atrophie blanche
- Dårlig og forsinket sårheling
Skulle du opleve et eller flere af disse symptomer, bør du hurtigst muligt opsøge din læge.
Diagnose af kronisk venøs insufficiens
Ved hjælp af de typiske symptomer som f.eks. de beskrevne hudforandringer kan kronisk venøs insufficiens oftest diagnosticeres med det blotte øje. Kræves yderligere diagnostik, sker dette i reglen ved hjælp af duplex-sonografi. Dette særlige ultralydsapparat viser trykforhold i blodkarrene og synliggør forandringer af karvæggene.
Ved en flebografi injiceres kontrastmiddel i blodkredsløbet, så blodkarrenes konturer bliver synlige i røntgenbilledet. Ved en flebografi med pres afklemmes desuden de overfladiske vener for således at få et tydeligere billede af blodstrømmen i de dybe benvener.
Forskellige grader af kronisk venøs insufficiens
Kronisk venøs insufficiens blev tidligere inddelt i 3 alvorlighedsklasser efter Widmers klassifikation. Nu om dage inddeles kronisk venøs insufficiens i reglen ved hjælp af CEAP-klassifikationen.
| CEAP-klassifikation | Inddeling efter Widmer | ||
|---|---|---|---|
| C0 | Ingen synlige tegn | / | |
| C1 | Karsprængninger | Stadie 1 | Karsprængninger og reversible hævelser |
| C2 | Åreknuder (varicer) | / | |
| C3 | Åreknuder og hævelse (ødem) | / | |
| C4 | Åreknuder og hudforandringer | Stadie 2 | Blivende hævelse, misfarvninger af huden og andre hudforandringer |
| C5 | Åreknuder og helet venøst bensår (ulcus) | Stadie 3a | Helet venøst bensår (ulcusar) |
| C6 | Åreknuder og venøst bensår (ulcus) | Stadie 3b | Venøst bensår (ulcus) |
Kronisk venøs insufficiens blev tidligere inddelt i 3 alvorlighedsklasser efter Widmers klassifikation. Nu om dage inddeles kronisk venøs insufficiens i reglen ved hjælp af CEAP-klassifikationen.
| CEAP-klassifikation | |
|---|---|
| C0 | Ingen synlige tegn |
| C1 | Karsprængninger |
| C2 | Åreknuder (varicer) |
| C3 | Åreknuder og hævelse (ødem) |
| C4 | Åreknuder og hudforandringer |
| C5 | Åreknuder og helet venøst bensår (ulcus) |
| C6 | Åreknuder og venøst bensår (ulcus) |
| Inddeling efter Widmer | |
|---|---|
| Stadie 1 | Karsprængninger og reversible hævelser |
| Stadie 2 | Blivende hævelse, misfarvninger af huden og andre hudforandringer |
| Stadie 3a | Helet venøst bensår (ulcusar) |
| Stadie 3b | Venøst bensår (ulcus) |
Tips til forebyggelse af nedsat venefunktion
Selvom mange faktorer ved kronisk venøs insufficiens er arveligt betingede, kan du selv gøre meget for at forebygge sygdommen. De vigtigste foranstaltninger til forebyggelse af kronisk veneinsufficiens er bevægelse samt brug af kompression. Men den individuelle livsstil spiller også en rolle.
- Præventiv brug af kompressionsstrømper
- Masser af motion i hverdagen
- Regelmæssig udholdenhedssport (svømning, stavgang etc.)
- Venegymnastik
- Undgå lang tids siddende eller stående stilling
- Ingen kraftig varme, f.eks. sauna eller meget varme bade
- Kolde brusebade og vekselfodbade
- Ingen strammende beklædningsgenstande, der trykker
- Ingen alkohol og nikotin
- Sund kost og vægttab ved overvægt
For at forebygge forandringer og skader på huden er omhyggelig hudpleje vigtig ved nedsat venefunktion. Anvend pH-neutrale renseprodukter og fugtgivende hudpleje med 5 til 10 % urea.
Konservativ behandling af kronisk venøs insufficiens
Målet for behandlingen af kronisk venøs insufficiens er at forbedre blodomløbet og undgå blodansamlinger. Her er brugen af kompressionsstrømper det vigtigste element i den konservative behandling. Kompressionsstrømperne trykker venerne let sammen, så veneklapperne ligger tættere sammen og bedre kan lukke. Dette fremmer flowhastigheden og dermed blodets tilbageløb i venerne.
En medicinsk behandling af kronisk venøs insufficiens afhænger af sygdommens øvrige omstændigheder. Hvis der er fare for dannelse af blodprop (trombose), anvendes blodfortyndende medicin (antikoagulantia). Ved kraftige hævelser som følge af overskydende væske kan vanddrivende medicin (diuretika) fremme vandladningen.
Hvis der allerede er kommet et sår, som ikke heler af sig selv, bør du kontakte din læge og søge information om behandling af venøst bensår (ulcus cruris venosum).
Operativ behandling af kronisk venøs insufficiens
Alt efter årsagen til kronisk venøs insufficiens kan operation være nødvendig. Ved patienter med udprægede åreknuder kan en operativ åreknude-skleroterapi eller komplet fjernelse (stripping) af de kraftigt fremstående blodkar ved en veneoperation være hensigtsmæssig. Efter indgrebet overtages funktionen af de intakte dele af venesystemet, og blodomløbet forbedres. Selv efter en veneoperation vil en varig behandling med kompression i reglen dog være både nødvendig og hensigtsmæssig.
Helingsforløbet ved kronisk venøs insufficiens
En fuldstændig helbredelse af kronisk venøs insufficiens er ikke mulig, da beskadigede vener ikke kan regenereres helt igen. I fremskredne stadier vil såvel karsprængninger som åreknuder og misfarvninger af huden forblive synlige.
Kroniske sår, som ved ulcus cruris venosum, kan hele. Da denne type sår dannes indefra og ud, er der stor risiko for, at der opstår et nyt sår. Dannelsen af et tyndt, lukket hudlag er nemlig kun det første skridt i helingsprocessen.
Ved kronisk venøs insufficiens bør man derfor fortsætte med konsekvent at bruge kompressionsstrømper.
