DA
  • North America

  • United States EN
  • International

  • English Version EN

Glossar

Flebologi, lymfologi, arbehandling – ikke alle er fortrolige med fagsproget inden for medicin. Her er vigtige begreber forklaret kort og præcist.

A  
Adipositas

Fedtsyge

a) gynoid (kvindelig) facon med brede hofter og tykke ben

b) android (mandlig) facon med kuglemave og slanke ben

 
Air-block-teknikVed åreknudebehandling injicerer lægen før medikamentet en lille mængde luft; formål: bedre kontakt mellem midlet og venevæggen
 
AkrocyanoseTrods betragtelig varm udetemperatur blålige hænder og fødder, ofte også kolde hænder og fødder 
Allogent transplantat Transplantat, der stammer fra anden donor end patienten selv 
AnamneseSygdomsforhistorie 
AneurismeSygelig udvidelse af et afsnit af arterievæggen 
AngiodysplasiKarmisdannelse 
AngiografiRøntgenfotografering af kar efter injektion af et kontrastmiddel
a) Arteriografi: Arterier
b) Flebografi: Vener
c) Lymfografi: Lymfekar
 
AngiologiLæren om blod- og lymfekar
AngioplastiUdvidelse af forsnævrede kar ved hjælp af ballonkateder
AntikoagulanKoagulationshæmmende middel
ArbejdstrykTryk fra en bandage ved muskelarbejde. Resultat af tre faktorer:
Bandagens trækstyrke og elasticitet samt antal af forbindingsomgange lagt over hinanden
ArterieBlodkar, der fører væk fra hjertet, og forsyner vævet
ArterielSom har med arterierne at gøre
Arteriel okklusiv sygdom

Okklusiv arteriel sygdom

Arterielukning (akut)Pludselig forsnævring af en normalt bred arterie; oftest på grund af emboli fra hjertet; ofte ved hjerteklapfejl
ArteriolerMindste arterier
ArtrodeseOperativ, kunstig stivgøring af et led
ArtrogenUdgående fra et led
Artrogent ophobningssyndromOphobning i underbenet, forårsaget af stivgøring af det øverste ankelled i spidsfodsstilling
ArtroseLedsygdom
AtrofiAftagende størrelse af et normalt udviklet organ, væv eller celler (evt. betinget af underernæring)
Atrofisk arOpstår ved dårligt helende sår, hvor der kun dannes utilstrækkelige mængder bindevævsfibre; indsunkent ar. Mest kendt: Aknear
Atrophie blanche(fransk: blanc/blanche: hvid) lille, rundt til ovalt, delvist på størrelse med håndfladen, bizart udformet, ofte netformet, let indsunkent hvidt atrofisk centrum på underbenet. Opstår der i dette centrum bensår, er dette særligt smertefuldt og vedholdende
Autologt transplantatTransplantat fra patientens egen krop
B  
Babcock-operationse Strippingoperation 
Baker-cysteUdposning af den dorsale ledkapsel i knæleddet (udposning af knæets synova)
 
Blokdissektion Fjernelse af regionære lymfeknuder ved operative kræftsbehandlinger 
Buergers sygdomSe Endangiitis obliterans 
Buergers sygdomSærlig arteriel blodkarsygdom hos unge mænd
C  
CellulitisI tysksprogede lande: Forandringer, der kan observeres i den kvindelige hud i sæde- og lårområdet, der kan være smertefulde. I engelsksprogede lande: En fladedækkende fremskreden, alvorlig betændelse af det subkutane binde- og fedtvæv.  
Cirkulær forbrændingCirkulær forbrænding
Crus, cruris(lat.) Underben
CyanoseBlåfarvning af hud, læber og fingernegle som følge af for lavt iltindhold i blodet
D  
DekubitusLiggesår: For stor lokal trykbelastning samtidig med utilstrækkelig vævsernæring; som regel opstår der nekroser og sår ved at man ligger ned  
DelhudHårfint udvalgt overhudslag fra et ikke-forbrændt sted på kroppen
Derma(græsk:) Hud
- Epidermis (overhud)
- Cutis (læderhud)
- Subcutis (underhud)
 
DermatitisBetændelse i huden  
DermatologiLæren om huden og hudsygdommene 
Dermatoser Overbegreb for hudsygdomme
DermatoskleroseSygelig fortykkelse af hudområder
Dermis, koriumAndet hudlag 
Distal (lat.: distare, stå i afstand fra) dele af ekstremiteterne, der er længst væk fra kroppens midterlinje; antonym: proksimal
DiuretikaLægemiddel, der fremprovokerer en øget væskeudskillelse. Bør under ingen omstændigheder anvendes ved lymfødemer eller ødemer som følge af en CVI
Dodd-perforanter Forbindelsesvener på underbenet (se Varicer)
Dopplerprincip(se Ultralydsundersøgelser) Lydbølger tilbagekastes med en frekvensændring af et legeme, der bevæger sig. Dopplereffekten gør også blodstrømmen hørbar og – ved registrering – synlig
Doppler-sonografise Ultralydsundersøgelser
DrænageDræning; medicinsk: Afledning af kropsvæsker
Duplex-sonografise Ultralydsundersøgelser
Dybe benvenerVenerne i bindevævets muskelfascie (muskel- og hovedvenerne)
DysplasiFejldannelse
E  
EksemKonturløs, betændt hudforandring med kløe (se Dermatitis)  
EkspanderImplantat, der trinvist udvider vævet
EksponeretSynligt, påfaldende
EkstravasalUden for karret
EkstravasatVæske i vævet. Blod-, plasma- eller lymfevæske, der trænger ud af et kar
EkstremiteterLemmer
ElastanElastisk, syntetisk materiale  
Elastodien Elastisk naturmateriale 
Elastomer (elast)Samlet begreb for naturligt eller kunstigt fremstillet materiale. Disse kan være monofile og multifile. Omfatter typer af naturkautsjuk og kunstig kautsjuk
Monofil: bestående af en enkelt fiber; enkelttrådet
Multifil: bestående af flere enkelte fibre
 
ElefantiatisUformelig hævelse af lemmer som følge af kronisk lymfeansamling (se Lymfødem) 
EmboliTilstopning af et kar på grund af en blodprop;
Årsag: Carry-over-effekt for kropsfremmede eller kropsegne substanser, der ikke blander sig homogent med blodet. Disse substanser kan danne et konglomerat og dermed forsnævre karret
EmbolusBlodprop, der føres rundt i blodbanen
Endangiitis obliteransEn type arteriel blodkarsygdom; primært hos yngre mennesker
EndotelIndre lag i blod- eller lymfekar
EnzymerFermenter, acceleratorer af biologiske reaktioner
EpidermisØverste, første hudlag
EpitelFlerlaget cellekompleks, der omslutter kropsoverfladen
ErgoterapiBeskæftigelses- og arbejdsterapi til generhvervelse af funktionelle muligheder med mål om så stor selvstændighed som muligt
ErysipelRosen
Erytem Rødmen af huden
Erytrocyanosis(Erytrocyanosis crurum puellarum) en variant af akrocyanose (s.d.), der som regel er begrænset til unge piger og kvinder: blålig-rød, kølig hud på underbenene, forhorning af folliklerne (hårsække) på underbenene, tendens til frosthævninger
EscharSårskorpe
EscharotomiAflastningssnit igennem sårskorpen
F  
Fascie(lat.: fascia: bånd) næsten ikke strækbar muskelhinde i bindevævet 
FibrinProteinlegeme, der dannes til blodkoagulation af fibrinogen 
FibrinogenForstadium til fibrin 
FibroblastBindevævscelle I tilfælde af kroniske proteinrige ødemer fører en forhøjet fibroblastaktivitet til bindevævsproliferation, til fibrose  
FibroseBindevævsomdannelse som følge af en bindevævsproliferation, f.eks. ved kronisk proteinrige ødemer, også som følge af røntgenbestråling (radiogen fibrose) 
FlebektasiVeneudvidelse uden åreknudedannelse
FlebektomiKirurg. fjernelse af en vene
FlebitisVenebetændelse
FlebødemBenhævelse som følge af veneinsufficiens
FlebografiRøntfotografering af vener under anvendelse af kontrastmidler (s.o. Angiografi)
FlebologiLæren om vener og deres sygdomme
FlebotromboseDyb benvenetrombose
Flegmasia alba dolensBækken- og benvenetrombose; hævelse af benet, bleghed, smerter, feber
Flegmasia coerulea dolensAkut massiv venelukning i benet; koagulation af blodet i alle benvener med reflektorisk arteriel reduceret blodgennemstrømning
Fontaine fransk kirurg (Strasbourg), der foretog stadieinddeling af alvorsgraden af en okklusiv arterielidelse:
- I. næsten ingen problemer, trættes let, kuldefølelse i benene
- II. Claudicatio intermittens, intermitterende halten (s.d.)
- III. Hvilesmerte på grund af iltmangel
- IV. Hvilesmerte samt vævsdød, koldbrand
 
Fremspringende legemsdeleKropsdele, der ligger for enden som fingre og tæer, men også næse, hage, kindben etc.
FysioterapiFysisk behandling til afhjælpning af funktionelle skader
G  
Graviditet Svangerskab 
H  
HæmangiomGodartet blodkarsvulst  
HæmatokritProcentvist indhold af de faste blodlegemer i det samlede blod, vigtigt ved en kunstig blodfortynding 
HæmatomBlodansamling  
HæmodilutionBlodfortynding  
Hæmodynamik Blodets strømningshastighed i karrene 
Hæmoglobin Rødt blodfarvestof 
HæmoragiBlødning 
HeparinKoagulationshæmmende stof
HeterogenForskelligartet; antonym: homogen
HomogenEnsartet; antonym: heterogen
HovedstammevaricerÅreknudedannelse i en af de to hovedstammevener, Vena saphena magna eller parva (s.d)
Hovedvenerse Vener; Hovedvener og muskelvener danner sammen det dybe venesystem, der ligger i fascien
HvilesmerteSmerter i hviletilstand
HviletrykTryk, som en bandage udøver, når der intet muskelarbejde udføres. Jo højere en bandages elasticitet er, desto højere er dens hviletryk og desto lavere er arbejdstrykket.
Hydrostatisk trykTryk i en væskesøjle over det betragtede sted
HyperæmiØget blodindhold
Aktiv: "Blodoverfyldning" som følge af øget aktivitet i et organ
Passiv: Som følge af afledningsfejl = ophobning
Hyperkeratose(græsk: hyper: over) overdreven kraftig forhorning af huden
HypertoniForhøjet blodtryk
HypertrofiskHævet, forstørret, endnu aktiv
Hypertrofisk ardannelseUregelmæssigt anlagt og voksende bindevæv på grund af en overdreven udskilning af kollagenfibre
Hypodermitis(græsk: hypo: under) betændelse i underhudsvævet
I  
InhalationstraumeBeskadigelse af lungen ved indånding af giftige substanser  
InjektionIndsprøjtning
- intraarteriel (i pulsåren)
- intravenøs (i venen)
- intramuskulær (i musklen)
- intrakutan (i huden)
- subkutan (under huden)
 
InsufficiensSvaghed, utilstrækkelig ydelse i et organ eller organsystem  
IntermitterendeMed delvis afbrydelse  
Intermitterende kompression Apparativ drænage af en ekstremitet med stødvist skiftende lufttryk 
Interstitiel Der vedrører interstitiet 
InterstitiumCellemellemrum 
IrreparabelKan ikke længere genskabes; uhelbredelig
IrreponibelKan ikke skubbes tilbage, kan ikke bringes i orden
IrreversibelKan ikke laves om
IskæmiReduceret blodindhold i vævet
1. Absolut iskæmi = absolut blodløshed som følge af en aflukning af kar
2. Relativ iskæmi = reduceret forsyning – misforhold mellem udbud og efterspørgsel; hyppigste følge: Nekrose
K  
KapacitetskarVener: På grund af deres store elasticitet anvendes de ikke kun til blodtransport, men også som blodreservoir  
Kapillær(Medicinsk) hårfint blod- eller lymfekar 
Karher: Blod-/lymfekar
Karsprængningsvaricerse Varicer
KeloidKraftig bindevævsvækst, der strækker sig ud over sårarealet til den sunde hud  
KeratinocytterBasisceller i epidermis  
Klapinsufficiens Utilstrækkelig klaplukning i vener eller i hjertet 
KoldbrandForløbsform efter celledød og nekrose
Kollagen (Collagen) fibrøst protein i kroppen 
Kollaps(Collagen) fibrøst protein i kroppen
Kollaps Sammenklapning, sammenbrud
- Kredsløbskollaps Sammenbrud i kredsløbet; chok
- Lungekollaps Sammenklapning af lungerne som følge af deres styrke til at trække sig sammen, f.eks. ved åben tilskadekomst af brystkassen
 
Kollateralt kredsløbKar ved siden af hovedkarret, der når ud til det samme forsyningsområde og ved svigt i hovedkarret kan springe til som reserve
Kompleks fysioterapeutisk drænageBehandlingsform, bestående af lymfedrænage, øvelser og kompressionsbind/-strømpe
Kompleks fysioterapeutisk lymfødembehandlingBehandling i 2 faser ved lymf- og lipødem og det sene stadie af den kronisk-venøse insufficiens (s.d.). "Fase I Drænagen" med hudhygiejniske foranstaltninger, hyppige manuelle lymfedrænager, kompressionsbandager og drænende bevægelsesterapi. "Fase II Vedligeholdelsen/optimeringen" med kompressionsbehandling, eventuelle manuelle lymfedrænager, bevægelsesterapi, kontinuerligt udførte hygiejniske foranstaltninger. Den Komplekse fysioterapeutiske lymfødembehandling (KFL) kan evt. suppleres med en apparativ, intermitterende kompressionsbehandling (pneumomassage).
KompliansPatientens deltagelse under behandlingen, også "behandlingsvedholdenhed"
KompressionsadfærdHvordan kompressionsbeklædning eller -bandager udøver tryk. Determinerende faktorer i den forbindelse er f.eks.: Arbejds- og hviletrykket, trykforløbet og kompressionsklassen
Kompressionsbehandling
(Metoder til)
a) kompressionsbandage
b) med. kompressionsbeklædning
c) intermitterende kompression
KompressionsbeklædningAnatomisk udformede strikkede kompressionsprodukter til vidt forskellige kropsregioner (f.eks. kompressionsstrømper)
KompressionsbindElastiske bind til kompressionsbehandling
Kortstræk; elastiske op til 70%
Middelstræk; elastiske op til 130%
Langstræk; elastiske op til 130%
Konglomerat(Conglomerat) Blanding af uensartede elementer
KonstitutionelAnlægsbetinget
KontaminationSmitte, forurening
KontrahereSammentrække
KontraindikationModindikation; årsag til ikke at anvende et middel eller en metode
KontraktionSammentrækning, f.eks. af en muskel
KontrakturAfkortning af muskler, sener, ledbånd og led, der medfører en permanent bevægelsesbegrænsning
KontrastmiddelMiddel anbragt i hulrum eller kar til røntgenfotografering af områderne
Kortstræksbandagese Kompressionsbind
KroniskSygdom, der foreligger permanent
Kronisk venøs insufficiensFlatulens i de mindste vener fra fodkanten til knogleområdet som tidligste tegn på den venøse ophobning (kronisk veneinsufficiens)
Kronisk-venøs insufficiens (CVI)Skade i huden og underhuden på underbenet forårsaget af en åreknudelidelse eller af en benvenetrombose; fra tendens til hævelse, pigmentaflejring, sammenvoksning af hud og underhud, atrophi blanche til venøs betinget ulcus cruris
Kunstigt lymfødemØdem påført egenhændigt ved selvlemlæstelse (atypisk smertefuldt, blåfarvet lymfødem)
L  
Langstræksbandagerse Kompressionsbind  
LaplaceLaplaces formel: Tryk P = spænding på en bandage = S divideret med radius på en cylinder = r
Denne formel siger, at det tryk, som en kompressionsbehandling udøver på det cylinderlignende underben, er direkte proportional med spændekraften på bandagen, men er omvendt proportional med radius på underbenet. Jo mindre omfanget er, jo højere er trykket ved samme kraftanvendelse
 
Laplace, Marquis defødt i Paris; 1749-1827; matematiker  
LæsionSkade, kvæstelse  
Latens En sygdoms midlertidige hvilende periode 
LatenstidSymptomfrit forløberstadie til en sygdom
 
Latent Skjult; symptomfri
LateralI siden; på den ene yderside af et led (på indersiden: medial)
LatexGummimælk; vandig dispersion af naturlige (kautschuk) eller syntetiske polymerer
LavvolumeninsufficiensMekanisk insufficiens: På grund af en sygdom i lymfekarssystemet er transportkapaciteten ikke længere tilstrækkelig til at bortlede alle lymfepligtige protein- og slaggestoffer
Lipødem Ridebukseagtig, tosidet, symmetrisk hævelse forårsaget af fedtaflejring fra bækkenkammene frem til knoglerne (først og fremmest hos kvinder). Som lipo-lymfødem kombineret med et lymfødem
LipodermatoskleroseSammenvoksning af huden og det subkutane fedt- og bindevæv i slutstadiet til en kronisk venøs-lymfostatisk insufficiens på underbenet
Lipo-lymfødem
Kombinationsform af lip- og lymfødem I modsætning til lipødemer, der slutter ved anklen med fodryghævelse, positivt stemmersk tegn (s.d.) og asymmetrisk forløb
Liposuktion Invasiv proces delvist også til behandling af lipødem
LokaliseringPlacering, sted
LRRForkortelse for lysreflektionsrheografi, en optimeret fotoplethysmografi (s. PPG)
Lymfadenitis Lymfeknudebetændelse
LymfangiomGodartet svulst, udgående fra lymfekarssystemet
LymfangiopatiSygdom i lymfekarrene
LymfangitisBetændelse i en lymfestreng
LymfeVævsvæske
LymfedrænageSærlig strygende massage til afhjælpning af lymfeansamlinger
LymfekarsystemTransporterer lymfen fra distal til proksimal
a) overfladisk l.: følger de store vener og renser hud og underhud for slagger og affaldsprodukter
b) dybt l.: følger karrene i en fasciehinde, renser knogler, led, muskler for slagger og affaldsprodukter. På foden og på låret findes der forbindelser mellem begge systemer. I modsætning til venesystemerne, hvor blodet løber udefra ned i dybden, er lymfestrømmen rettet fra dybet og ud
LymfekirtelForældet betegnelse for lymfeknude
LymfeknudeFilterstation i lymfekarsystemet
LymfekollektorSamlekar for afløbende lymfe
LymfeskintigrafiDiagnostisk proces ved hjælp af et radioaktivt lymfepligtigt makromolekyle til visning af lymfesystemet samt til måling af hastigheden på lymfestrømningen ved hjælp af halveringstiden (T/2), samt numerisk registrering af den akkumulerede radioaktivitet i de regionale lymfeknuder ved fysisk hvile og efter bevægelse
LymfødemVæskeansamling, fremkaldt ved spærring af lymfeafløbet
LymfogenMed lymfatisk oprindelse, opstået på lymfevejen
LymfografiRøntgenkontrastundersøgelse af lymfekar
M  
MalleolødemHævelse; begrænset til hulrummene bag knoglerne
MalleolusAnkel medial (tibial) indersiden af underbenet, lateral (fibular) ydersiden af underbenet
Mal perforant(franz.: du pied) Liggesår med følelsesproblematiske nervesygdomme (neuropatier), der optræder sammen; sjældnere ved spedalskhed, oftere ved diabetes eller alkoholbetinget neuropati 
Manuel behandlingLed- og bløddelsteknik inden for sygegymnastik 
Medial malleolHulning bag anklen; hyppig placering for det venøse bensår
Mesh-graft, meshNettransplantat, omdannelse af et transplantat til et net  
Metabolisme Stofskifte 
Middelstrækbindse Kompressionsbind
Mikroanastomose Forbindelse af små blodkar 
MikroangiopatiSygdom i det mindste blodkar
 
Mikrocirkulation Strøm af blod- og vævsvæske i endebaneområdet, i hulrummet mellem arterieenderne og venestarten (kapillærsystemet)
Mobilisering (Mobilisation) Gøre bevægelig, f.eks. stive led ved øvelser
Monitorering Overvågning af kropsfunktionen
MuskelpumpeMusklens evne til at fremkalde blodets venøse tilbagestrømning
N  
NekrosektomiFjernelse af dødt væv 
NekrotiskDødt 
NiprocentreglenRegel til beregning af den forbrændte kropsoverflade ved inddeling i 11 x 9 + 1 procentdele  
O  
ØdemVæskeansamling 
OscillografiMetode til volumenpulsmåling på ekstremiteter, der giver oplysninger om den arterielle blodforsynings kvalitet 
ØstrogenKvindeligt kønshormon (follikelhormon)
P  
PalpationUndersøgelse ved hjælp af berøring  
PapillærVorteagtig (fra lat.: papilla: vorteagtig forhøjning) 
PatogeneseSygdomsopståen  
PerforansveneTværgående forbindelse mellem det overfladiske venesystem, der ligger uden for fascien og det dybe venesystem, der omhylles af fascien (se også Venae perforantes. Navnet indikerer, at fascien perforeres, altså gennembrydes)  
Perforere Gennembryde; gennembore  
Perkutan Gennem huden 
PernionerFrostknuder 
PigmenterFarvestoffer
PigmenteringPigmentering/farvning (især pigmenterne i huden efter UV-påvirkning)
PletysmografiOptegnelse over volumentiltag i en ekstremitet til bestemmelse af blodgennemstrømningen ved blokeret venøst afløb
PlexusFletning af nerver
PosttraumatiskEfter traume
Posttrombotisk(lat.: post: efter) efter trombose
Posttrombotisk syndrom (PTS)Summen af hudforandringerne på underbenet, fra hævelsen til såret som følge af en dyb trombose
PPG(Fotopletysmografi)
Der sendes lys fra et målehoved til det øverste hudlag, der derfra tilbagekastes (reflekteres) og registreres med målehovedet. Den elektroniske sammenligning af den afsendte lysmængde og den mængde, der opfanges igen, giver oplysninger om eksistens og grad af den venøse ansamling (s.o. LRR)
PrimærFørst; oprindelig
Primær helingHeling af et sår uden komplikationer
Primært lymfødemLymfødem fremprovokeret af en udviklingsforstyrrelse i lymfesystemet
ProfylakseForebyggelse; afværgelse af sygdomme
PrognoseForudsigelse af et sygdomsforløb
ProgredierendeFremadskridende
ProksimalDel liggende nærmest ved kroppens midte; antonym: distal
Proliferation Abnorm vækst af væv
Proteinfattigt ødemØdem med lav (under 1g%) proteinkoncentration (f.eks. hungerødem/krigsødem)
Proteinrigt ødemØdem med en proteinkoncentration, der udgør flere gramprocent (f.eks. lymfeødem, betændelsesbetinget ødem); kronisk proteinrige ødemer har sekundære vævsforandringer (bindevævsproliferation; fibrose; sklerose; fedtforøgelse) til følge
ProtrombinInaktivt forstadie til trombin (s.d.) under blodkoagulationsprocessen
PTSForkortelse for Posttrombotisk syndrom (s.d.)
R  
RAL-direktiverKvalitetskrav til behandling med medicinske kompressionsstrømper.  
RecidivTilbagefald/fornyet optræden af en sygdom efter heling
RefluksTilbageløb af en væske (f.eks. blod)
 
ResistensModstand, afværgelse  
ResorptionOpsugning; optagelse af stoffer  
Restless legs "Urolige ben"; særlige følelsesforstyrrelser i benene under nattehvile, der tvinger benene til rastløse bevælgelser, bl.a. ved Parkinson-syge  
Retikulær Netformet 
Retikulære varicerÅreknuder i det overfladiske venenet (se Varicer)
 
S  
SekretAfsondringsprodukt
 
SekundærAnden rangs, efterfølgende; afhængig  
Sekundær heling Forsinket sårheling
Sekundær infektionInfektion med en ekstra sygdomsfremkaldende faktor ved et allerede inficeret sår
Sekundær lukning/suturLukning af et oprindeligt inficeret sår, når infektionen er bekæmpet
Sekundært lymfødem Et proteinrigt ødem, der skyldes en mekanisk eller lavvolumen-insufficiens (se dette) i lymfekarrene.  
Sekundære varicer Åreknuder, der dannes som følge af en dyb trombose  
SerologiDelområde inden for immunologien; læren om kroppens immunegenskaber
Serom1. Lymfeansamling i ikke udviklede hulninger
2. Sekrettilbageholdelse i sammensyet sår
serøsRelateret til serummet; væskeansamlinger overvejende bestående af serum
Serum Ikke længere koagulerbar gullig blodvæske, der er renset for blodlegemer og fibrin
SidegrensvaricerÅreknudedannelse i sidegrene, der løber mod stamvenerne (selvom disse årer løber mod stamvenerne, betegnes de grene; korrekt term ville være "rødder")
Sideløbende kredsløbse Kollaterale kredsløb
Sklerose
Sygelig fortykkelse af et organ
SkleroseringInjektion af et middel, som lukker venen ved sammenklæbning af væggen
Skleroterapise Sklerosering
Stasedermatitis Betændt hudreaktion på det hævede underben
StasedermatoseSamlet begreb for en hudforandring på underbenet, der er afhængig af en ophobning med undtagelse af en Ulcus cruris
Stella venosaIndgangssted for Vena saphena magna i Vena femoralis i lyskeområde
Stella venosa-resektionOperativ fjernelse/underbinding af stella venosa
Stemmersk tegnEn udspredning af hudfolder på tæer/fingre, eller manglende evne til at løfte huden
StrippingoperationOperativ fjernelse af åreknuder ved udtrækning (stripping)
SubcutisFunktionstilpasset
SufficiensForældet betegnelse for lymfeknude
SystemiskRelateret til hele organismen
T  
Take-rateAntallet af fastvoksede transplantater 
Tangentiel ekscisionFjernelse af forbrændt hud i tynde lag
 
TeleangiektasierUdvidelse af de mindste slutkar  
TermografiRegistrering af perifere kredsløbsforstyrrelser ved registrering af temperaturforskelle i huden, der vises i forskellige farver på termogrammets billede.  
TraumeSkade, sår og lign.; forårsaget af påvirkning med vold
TrombeBlodprop opstået i karrene eller i hjertet
Trombektomi Operativ fjernelse af tromber 
TrombinMedikamentel opløsning af tromber ved hjælp af bestemte enzymer (streptokinase, urokinase) 
TrombocytBlodplader; hjælper ved koagulation
TromboflebitisVenebetændelse; anvendes oftest som betegnelse for betændelse i overfladiske vener
Tromboflebitis profundaBetændelse og blodprop i dybe vener; kortbetegnelse: Dyb venetrombose (DVT); se Flebotrombose
TrombolyseTilbagefald/fornyet optræden af en sygdom efter heling
TromboseLukning af et kar, en vene eller arterie på grund af koagulat (blodprop)
TrykgradientVed medicinske kompressionsstrømper: Forløbet af trykfaldet nedefra og op, fra distal mod proksimal
U  
Ulcus Sår
Ulcus crurisUnderbenssår (skinnebenssår)  
Ulcus i gamacheområdetGamachelignende bensår, der omfatter underbenet
Ultralydsundersøgelser
inden for flebologi
a) Doppler-sonografi. Blodstrømsmåling ved hjælp af ultralyds-doppler (se også Doppler)
b) Duplex-sonografi. Billedgivende proces til illustration af karrene, bestemmelse af deres placering og deres kaliber
 
Urticaria Nældefeber/hududslæt  
Urticariel Som ligner nældefeber 
V  
Valsalva-forsøgPressetryk (som ved afføring) ved venemålinger opkaldt efter anatomen Antonio Valsalva (Bologna 1666-1723)  
Varicebundt Åreknudesamling (lat.: convolvere: sammendreje)
VaricerÅreknudelidelse
Varikoflebitis Betændelse i en åreknude 
Varix(lat.: varus: krum) eller varice, åreknude
Gren (sidegrensvaricer) = varicer, der løber skråt udefra mod hovedvaricen
Karsprængninger = fine åregrupper liggende i huden
Retikulære varicer = netagtigt placerede varicer uden for de to store stammer
Hovedstammevaricer = åreknudedannelse i hovedstammerne i Vena saphena magna, den store saphenøse vene og/eller Vena saphena parva, den lille saphenøse vene
 
Vas (lat.: Kar)
- ekstravasal, uden for karret
- intravasal, inden for karret
 
Vaskulitis(Vasculitis) betændelse i et blodkar
VævstrykTryk i den frie interstitielle væske
VenaBlodkar, der fører til hjertet, venen
- arcuata cruris posterior= bageste bøjevene
- femoralis= lårvene
- iliaca (communis, interna, externa)= hoftevene
- poplitea= knæhasevene
- saphena magna, stor vene; udspringer på forfodsryggen, løber foran indersiden af anklen til indersiden af benet, udmunder under lysken i stella venosa (s.d.) i Vena femoralis
- saphena parva, lille vene; udspringer ved den yderste fodkant, løber bag knoglen til bagsiden af underbenet, støder i knæhasen igennem muskelfascien for at udmunde i en dyb vene
VenaeFlertal af vene: Vener
- communicantes= tværforbindelser inden for et (overfladisk eller dybt) venesystem
- perforantes= tværforbindelser mellem det overfladiske og det dybe venesystem; de kaldes perforantes, fordi de perforerer fascien (gennemtrænger) (indført i den sprogligt mindre vellykkede betegnelse "Perforansvener". Perforanterne er forbindelserne i blodets ensrettede trafik mellem overfladen og dybden)
Vena perforansVigtig forbindelsesvene (s. Venae perforantes), liggende på indersiden under knæet
VenebypassOmgåelse af et lukket blodkar ved transplantering af en vene
VeneklapperKlapper i venerne, der er bygget således, at de i ubeskadiget tilstand giver mulighed for blodets ensrettede trafik fra periferien til hjertet og forhindrer tilbageløb
VenemedicinGruppe af plantebaserede, halvsyntetiske eller syntetisk lægemidler, der kan modvirke en venelidelse
VenesystemDel af kredsløbssystemet, som transporerer blodet fra periferien til hjertet.
Man skelner mellem tre forskellige venesystemer i benet:
1. det overfladiske venesystem, beliggende uden for fascien, og kaldt det kapacitive system, fordi dets opgave bl.a. er opbevaring og klargøring af blod til bortledning til de dybe vener.
2. det dybe system, beliggende i muskelfascien; det omfatter muskelvener til renholdelse af muskler, hovedvener til bortledning i retning mod kroppens midte
3. system af Venae perforantes, der gennemborer fascien
VenetrykDet tryk, der findes i venen. Ved en hjerteinsufficiens er venetrykket i hele venesystemet forhøjet (generaliseret flebohypertoni)
Venoler (Pl.) fjerner som de mindste vener det brugte blod fra kapillærkredsløbet til bortledning til kroppens indre
VenøsSom har med venerne at gøre
Venøs hypertoniForhøjet blodtryk i venerne, oftest som følge af tilbageløbsproblemer
Venøs kapacitetBlodmængde, som benvenerne kan optage ved rejsning af kroppen