DA
  • International

  • English Version EN

Juzo Move: En succeshistorie fortsætter

I løbet af meget kort tid har Juzo Move overbevist masser af kunder i kraft af den innovative og patenterede glidestrikteknik. Snart fås Juzo Move også i længderne AF og AG.

Den rigtige beslutning i det lange løb

Allerede siden oktober 2019 har Juzo Move kunnet fås som knæstrømpe (AD). Tilbagemeldingerne fra patienterne er helt entydige: Endelig en kompressionsstrømpe, som er mærkbart lettere at tage på og af.

Snart vil vi føje endnu to kapitler til denne succeshistorie. Så fås Juzo Move også som halvlårstrømpe (AF) og som lårstrømpe (AG).

 På grund af den aktuelle situation udskydes lanceringen af de nye Juzo Move-modeller til et endnu ikke nærmere fastlagt tidspunkt.

En sand berigelse for dine kunder.

Juzo Move er ikke blot lettere at tage på, men også mere bekvem og samtidig særdeles effektiv. Med andre ord: Juzo Move er lige præcis den kompressionsstrømpe, som dine kunder altid har ønsket sig.

Især nybegyndere inden for kompressionsbehandling samt ældre og svage patienter og patienter med nedsat mobilitet sætter stor pris på denne unikke og patenterede striktype, som får kompressionsstrømpen til at glide let op over foden. Den ekstra store hæl letter  påtagningen yderligere.

Til alle, som har stillesiddende arbejde, har Juzo Move en særlig komfortzone i vristområdet. Denne giver tilstrækkelig frirum, når foden er bøjet, og forhindrer, at materialet skærer ind i huden. I faser med aktivitet sørger det høje mikrofiberindhold for et behageligt og reguleret hudklima.

Det bedste er: Hos Juzo Move er komfort ikke på bekostning af funktionalitet. Det høje   arbejdstryk fra det meget lavelastiske strikmateriale garanterer således en effektiv kompressionsbehandling.

Overblik over fordelene ved Juzo Move

  • Let af- og påtagning  
  • Høj bærekomfort  
  • Bekvem pasform  
  • Højt arbejdstryk  
  • Blødt og behageligt  
  • Afbalanceret hudklima 
  • Slidstyrke

Dette kunne også interessere dig

Kategorier

Vil du gerne have de aktuelle nyheder på e-mail? Så tilmeld dig faghandlens nyhedsbrev fra Juzo nu!