DA
  • North America

  • United States EN-US
  • International

  • English Version EN

3. Internationale lymfologiske symposium

State of the Art: Building bridges "Lymphoedema"

26.05.2018 - Gent (Belgien)

"State of the art: Building bridges lymphoedema" – var mottoet for Juzos 3. internationale lymfødemsymposium, som blev afholdt d. 26. maj 2018 i Gent i Belgien. Under videnskabelig ledelse af MD PhD Robert J. Damstra, dermatolog på Nij Semllinghe Hospital i Drachten (Holland), blev der sammen med Julius Zorn GmbH (Tyskland) skabt en platform til tværfaglig udveksling af viden om lymfologiske emner. Rundt regnet 180 deltagere fra 16 forskellige lande var kommet til Gent for at lytte til de forskellige faglige indlæg og deltage i de efterfølgende diskussioner. Takket være simultantolke kunne gæsterne ligeledes høre de engelsksprogede oplæg på enten hollandsk eller fransk.

"Building bridges" – temaet for arrangementet - omfattede mange forskellige ”broer”, både mellem medicinske aspekter i behandling og erfaring, og mellem forhandlere, behandlere og læger fra forskellige lande. På programmet var der blandt andet nyheder inden for tværfaglig kirurgi ved lymfødem, samt ny viden inden for patofysiologi ved ødemer eller sår. Der var endvidere indlæg om de genetiske årsager til ødemer og de tværfaglige krav til den konservative behandling. 

Motivering til selvstyring

Ved arrangementets start blev de mange gæster budt velkommen af MD PhD Robert J. Damstra. Med den nye model for adaptiv behandling skal der skabes klare rammebetingelser for patienten samtidig med, at patienten motiveres til selvstyring. På den måde skal patienten rykke mere i fokus og bidrage til, at behandlingen udvikler sig positivt. Med de europæiske netværk af referencecentre i den Europæiske Union, skal eksperter og kompetencecentre fra alle lande tilbydes en platform for udveksling af viden.

Derefter fortalte MD Harry G. J. M. Voesten, Nij Semllinghe Hospital i Drachten (Holland), om den tværfaglige reduktionskirurgi ved lymfødemer. Han viste forskellige operationsmetoder ved ødemer i foden, genitalområdet og underlivet. MD Voesten fremhævede, at kompression altid forbedrer situationen, og er godt for patienten. 

Fokuspunkterne for den konservative lymfødembehandling var temaet for indlægget fra Prof. Dr. Nele Devoogdt, KU Leuven / Leuven universitet (Belgien). Det er let at reducere ødemet, men svært at bevare resultatet. Hun arbejder for øjeblikket på en videnskabelig afhandling vedrørende forbedring af den manuelle lymfedrænage. Afhandlingen indeholder blandt andet en mere detaljeret beskrivelse af en speciel tommelfingerteknik og den fluoroskopistyrede manuelle lymfedrænage.

Lipofilling ved brystkræftpatienter

MD Liesbeth Vandermeeren, University Medical Center Sint Pieter i Bruxelles (Belgien), forklarede metoden omkring aksillær lipofilling. Ved brystkræftpatienter med venøs påvirkning er transplantation med eget fedt i armhuleområdet meget lovende. Efter operationen bør der ifølge MD Vendermeeren hurtigst muligt sættes ind med både manuel lymfedrænage og kompressionsbandagering.

MD Prim. Tanja P. Ručigai, University Medical Cetre Ljublijana (Slovenien) talte om temaet genetik i forbindelse med lymfødem. Hun gav en oversigt over de forskellige gendefekter ved primære lymfødemer. Der forskes mere og mere i gendefekter, hvilket i stigende grad vil være vigtigt i fremtiden.

Hvorvidt overvægt påvirker lymfebelastningen, blev tematiseret af MD PhD Robert J. Damstra, den videnskabelige leder af symposiet, i hans indlæg. Overvægt, fedt, betændelser og ødem danner et kredsløb, som kan modvirkes ved hjælp af kompression.

Ifølge MD PhD Tonny Karlsmark, Institut for Klinisk Medicin i Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i København, tyder alt på, at et lavt vandindhold i sårkanterne er af afgørende betydning for helingen af venøse eller traumatiske ulcerationer. Ved hjælp af TDC (Tissue Dielectric Constant) kan effekten af kompressionsbehandlingen kontrolleres ved sårkanten.

Fysioterapi og klinimetri ved behandling af lymfødemer var emnet for indlægget fra PhD candidate Ad Hendrickx, Dutch Expert Centre for Lymphovascular Medicine i Drachten (Holland) samt Hanze Univerity of Applied Sciences Groningen (Holland). Ved kroniske sygdomme observeres sygdommens udvikling samt komplikationer ved rutinebesøg. Her er det vigtigt at fastslå, hvem der kontrollerer hvad og hvornår.

Ekstra behandlingsinstrumenter

BsC Hons Denise Hardy, Kendal Lymphology Centre i Kendal, Cumbria (UK), fremlagde på anskuelig vis udviklingen inden for lymfødembehandling i Storbritannien. Selvstyringen bør integreres mere i den traditionelle behandling, da det kun er samarbejdet i et team med patienten, som giver gode resultater. Ud over de gængse instrumenter spiller den psykologiske støtte og andre instrumenter, som f.eks. kinesiotaping, også en rolle i behandlingen.

Omkostningseffektiviteten ved den manuelle lymfedrænage blev kritisk belyst i indlægget fra PhD Prof. Dr. Albert Leduc, Prof. Emeritus Vrije Universiteit i Bruxelles (Belgien), PhD Prof. Dr. Olivier Leduc og MSc Romain Barbieux. Omkostningerne ved lymfødembehandling udgør kun en uvæsentlig del af de samlede sundhedsudgifter. Den manuelle lymfedrænage kan, som den eneste del af de fysiske behandlinger ved lymfødem, anvendes på alle kropsdele.

Interaktiv spørgerunde

Dagen blev afsluttet med en "Ask the Experts"-runde. Via en portal kunne tilhørerne selv svare på spørgsmål til de enkelte faglige indlæg. Resultaterne blev derefter diskuteret i fællesskab. I pauserne havde symposiedeltagerne mulighed for at se Juzo SoftCompress produkter og Juzo ACS light justerbare kompressionssystemer blive demonstreret i praksis. 

Derefter takkede MD PhD Robert Damstra, Jürgen Gold, prokurist for Julius Zorn GmbH, og Johan van Dongen, Managing Director Juzo Benelux BV, alle forelæsere.

Forelæsere

Robert J. Damstra, MD PhD

Dermatolog
Nij Smellinghe hospital
Drachten, Holland

Prof. Dr. Nele Devoogdt, PT

Fysioterapeut
KU Leuven
Afdeling for rehabilitationsvidenskaber
Leuven, Belgien

Denise Hardy, BSc Hons

Nurse Consultant
Kendal lymfologicenter
Kendal, Cumbria, United Kingdom

Ad Hendrickx, doktorand

Fysioterapeut
Hollandsk ekspertcenter for lymfovaskulær medicin
Drachten, Holland
Doktorand
Hanze University of Applied Sciences
Groningen, Holland

Tonny Karlsmark, MD PhD

Klinisk docent
Institut for klinisk medicin
Bispebjerg-Frederiksberg hospital
København, Danmark

Prof. Dr. Albert Leduc, PhD

Prof. Emeritus Vrije Universitet Bruxelles
Ærespræsident for "European Society of Lymphology"
Bruxelles, Belgien

Prim. Tanja P. Ručigaj, MD

Leder af dermatovenereologisk klinik
Universitetshospital Ljubljana
Ljubljana, Slovenien

Dietmar J. O. Ulrich, MD PhD

Plastikkirurg
Professor og bestyrelsesmedlem
Afdeling for plastikkirurgi
Radboud universitetshospital
Nijmegen, Holland

Liesbeth Vandermeeren, MD

Plastikkirurg
Universitetshospital Sint Pieter
Bruxelles, Belgien

Harry G. J. M. Voesten, MD PhD

Kirurg
Nij Smellinghe hospital
Drachten, Holland