DA
  • International

  • English Version EN
Smerter i ankelleddet

Smerter i ankelleddet

Ankelleddet

Et menneske tager over 200 millioner skridt i sit liv. Hvert eneste af disse skridt er en fantastisk præstation. For det, der jo ser så nemt ud, er faktisk en kompleks bevægelsesproces med perfekt timing og løbende tilpasning. Ankelleddet, der er et drejeligt hovedpunkt, giver mulighed for et bredt spektrum af bevægelser og mestrer vidt forskellige udfordringer.

Ankelleddet er hele tiden i bevægelse, og det udsættes konstant for stærke kræfter. Ikke mindst derfor er det så vigtigt at behandle skader og deraf følgende instabilitet i ledbåndene korrekt og så tidligt som muligt, da instabiliteten kan medføre alvorlige følgeskader.


Ankelleddets anatomi  

Opbygningen af ankelleddet er tilpasset dets forskellige opgaver optimalt og udmærker sig ved et perfekt samspil mellem knogler, muskler, ledbånd og sener.  

Ankelleddet består af to delled, det øverste ankelled og det nederste ankelled. Disse to dele af leddet supplerer hinanden funktionelt og danner således en enhed. Ved hjælp af dette samspil bliver det muligt at løfte og sænke samt dreje foden i retning mod den indvendige og udvendige kant (supination og pronation).  

 

 

 

Ankelled, set medialt

Som den stærkeste sene i kroppen forbinder akillessenen underbenets bøjemuskler med fodknoglerne og gør det muligt at bøje foden. Den er ca. 5 cm bred og har en længde på 20 til 25 cm.

Ankelled, set lateralt

Ankelleddet stabiliseres af et kraftigt apparat af ledbånd. På den måde har ledbånd en begrænset elasticitet på lige omkring 3 procent af den oprindelige længde. Ledbåndsapparatet sikrer ankelleddet på ydersiden ved hjælp af tre enkelte ledbånd (det bageste, midterste og forreste udvendige ledbånd). Indersiden stabiliseres af en vifteformet kombination af indvendige ledbånd (deltabånd).  

Desuden findes der en forreste og bageste syndesmose. Disse elastiske bindevævsstrukturer forbinder skinne- og lægbenet med anklen og har her funktion af et uægte led.  

Rullebenet (lat. talus) indtager en central funktion under kraftoverførelsen fra underbenet til foden. Hvis fodleddets knogler ved fikseringen af underbenet forskydes i retning mod fodens spids, taler man om talusforskydning.  

Akillessene

Årsager til smerter i ankelleddet  

Som regel optræder smerter i ankelleddet som følge af en akut skade. Men andre årsager som fejlstilling, seneirritation, betændelse, overbelastningstegn, betragtelige faktorer samt en medfødt svaghed i ledbåndene og slitagetegn som slidgigt kan også medføre smerter i ankelleddet.


Diagnose af en ankelledsskade

Grundlaget for diagnosen er den kliniske undersøgelse. Der stilles en foreløbig diagnose ud fra anamnese, visuel og taktil undersøgelse samt test af bevægelighed og stabilitet. Her konstateres talusforskydningen f.eks. også ved hjælp af den såkaldte skuffetest. Den foreløbige diagnose verificeres derefter normalt ved hjælp af tekniske, billeddannende metoder, som røntgen-, ultralydsundersøgelse, MR- og CT-scanning.

Mand, der taler med lægen

Lokalisering af smerterne  

Det område, hvor smerterne kan mærkes, kan fortælle noget om typen af den foreliggende skade eller sygdom.

 

  • Smerter ved den ydre ankelkno tyder på en skade på det udvendige ledbånd, fraktur i den ydre ankelkno eller sygdomme i fodledssenerne.
     
  • Smerter ved den indre ankelkno kan forårsages af en skade på det indvendige ledbånd, fraktur i den indre ankelkno, osteochondrosis dissecans, tarsaltunnelsyndrom, læsion i tibialis-posterior-senen.
     
  • Ved skader på det nederste ankelled projiceres smerterne oftest ud mod fodens yderkant.
     
  • Smerter i det øverste ankelled, der primært optræder ved bevægelse, tyder på et impingement-syndrom (afklemning).
     
  • Hvis smerterne er mere diffuse og ikke kan lokaliseres nærmere, kan det skyldes skader på ledfladerne (slidgigt).

Skader og sygdomsbilleder

En akut skade i ankelleddet opstår altid på grund af en påvirkning med mekanisk styrke på led og ledbånd. Her er det at vrikke om på foden og ud over den ydre ankelkno (supinationstraume) den hyppigste årsag og kan medføre overstrækning, ledbåndsskader og ledbåndsbrud samt frakturer i fodleddet.

Kvinde med JuzoPro Malleo Xtec Light

Behandling af smerter i ankelleddet  

Førstehjælp efter en  forstuvning

Som førstehjælp efter skader, f.eks. i forbindelse med idræt, anbefales det såkaldte RICE-princip. Rice står for Rest (hvile), Ice (is), Compression (kompression) og Elevation (løft af benet.) Alt efter smerternes styrke og symptomernes karakter bør man efterfølgende søge læge.

Mand i en hængekøje med JuzoPro Malleo Xtec Strong

Bandager og ortoser til alle faser ved tilskadekomst og behandling

Akutfase: Aflastning og stabilisering

I den akutte fase efter et traume, lider de berørte af smerter, hævelser og begrænset bevægelighed. Som regel anvendes der efter en akut skade eller en operation ortoser, som reducerer belastningen af de udvendige ledbånd funktionelt, uden at alle ledbevægelser begrænses.

Forstuvning af anklen (ankeldistorsion) er den hyppigste skade inden for idrætsortopædien. I de fleste tilfælde sker der det, at man vrikker om og vrikker ud over den ydre ankelkno (supinationstraume).

Denne skade behandles oftest konservativt. I den første behandlingsfase efter traumet skal fodleddet stabiliseres eksternt ved hjælp af en fodledsortose, og belastes igen lidt efter lidt.

I forbindelse med en akut skade opstår der ofte også ødemer og hævelser. Kompressionsstrømper, der bruges under fodledsortosen, kan hjælpe med at få ødemet og hævelsen til at fortage sig, og på den måde påvirke helingsprocessen positivt.

Mobiliseringsfase: Komprimering og styrkelse

I mobiliseringsfasen skal ledbåndsstrukturerne udvikle sig igen og styrkes. Denne fase strækker sig frem til genoprettelsen af det øverste og nederste ankelleds stabilitet. En tidlig genoptagelse af bevægelse er i denne fase særlig vigtig for at opnå gode behandlingsresultater.

Under helingsprocessen for et supinationstraume og efter afslutning af den akutte behandling anbefales støtte til ankelleddet i form af en bandage. For bandager omslutter de berørte led og udøver i den forbindelse et komprimerende tryk. Derved forbedres proprioceptionen, muskulaturen stimuleres, og leddet stabiliseres.

Mand og kvinde på skovtur ved søen
Kroniske fase: Støtte og styring

Ofte fortsætter en utilstrækkelig stabilitet i ankelleddet, når mobiliseringsfasen er afsluttet. Dette kan føre til fejlbelastning af foden og det tilstødende/videreførende led. Hvis der foreligger recidiverende distorsioner, smerter og en subjektiv følelse af ustabilitet især på ujævnt underlag, bør der bruges bandage hele tiden.  

Som følge af utilstrækkeligt behandlede skader og ustabilitet kan der udvikle sig en bruskskade (slidgigt) i ankelleddet. En tynd, støttende bandage, der passer til alle sko, kan hjælpe ved at bremse videreudviklingen af slidgigt.

Ankelledsøvelser, som styrker og forebygger

Aftal med din læge eller behandler, hvilke øvelser der er bedst for dig. Husk også at aftale, om du skal beholde din ortose eller bandage på, når du laver øvelserne. Hvis du oplever, at en øvelse føles ubehagelig, må du gerne undlade at udføre den i en periode.​ Du skal ikke træne hårdere, end du kan.​ Udfør øvelserne på et plant og skridsikkert underlag. Hold fast i noget (f.eks. et bord), hvis du har brug for støtte. ​Stå altid med en hoftebreddes afstand mellem fødderne, så du står stabilt, mens du udfører øvelserne.Belast begge ben, hæle og fodbalder ensartet, og find balancen.Bøj knæleddene let, og sørg samtidig for at svangen under fødderne bevares.