Flebologi
Vores opgave: Dit velbefindende
Vi ønsker at hjælpe dig med dit helbred. Hvordan opdager du en fejlfunktion i dine vener? Har du evt. en venelidelse eller har du forhøjet risiko for at blive syg? Hvordan kan du undgå en venelidelse, og hvad kan du gøre, hvis du har brug for hjælp? Vi forsøger at besvare mange af dine spørgsmål her og hjælpe dig med at få så optimal støtte i livet som muligt – for Freedom in Motion!
Viden om vener
Flebologi
Ved flebologi forstår man læren om sygdomme i venerne (græsk Phlebos = vene, blodkar). Ifølge en undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) hører venelidelser til blandt de hyppigste sygdomme i verden. Venøse benproblemer tilhører de ældste dokumenterede sygdomme blandt menneskeheden. Formerne er her meget forskellige, men kun meget få mennesker er helt fri for symptomer.
Sommetider ytrer venesygdommene sig kun ved lette symptomer, som en fornemmelse af tyngde i benene, andre ramte personer lider af udprægede fejlfunktioner i venerne med alvorlige påvirkninger. Som følge af uvidenhed om kroppens funktionsmåde opstår der ofte problemer steder, hvor de måske kunne være undgået. Venelidelser skal altid tages alvorligt og de første tegn, som f.eks. karsprængninger, skal så vidt muligt anerkendes og behandles.
Værd at vide
- Der pumpes 5 liter blod igennem kroppen i minuttet
- 65% af kroppens samlede blodmængde befinder sig i venerne
- De dybe vener transporterer 90% af de daglige 4.500 liter blod tilbage til hjertet fra benene, overfladevenerne 10%.
- Vigtigste overfladevener: Vena saphena magna og Vena saphena parva
Benvener
Blodkredsløbet i vores krop er meget komplekst og alle mennesker er klar over, at hjertet spiller en afgørende rolle i dette kredsløb. Men at også især venerne i benet hver dag skal yde toppræstationer i kroppen, er der ikke mange, der er klar over. Venerne i benene skal pumpe blodet fra det laveste sted i kroppen tilbage til hjertet, modsat tyngdekraften og uden pause – 24 timer i døgnet, hele livet.
Benmuskulaturens "muskelvenepumpe", også kaldt "lægmuskelpumpen", har den vigtigste funktion ved returtransporten af blodet. Når du bevæger benene (f.eks. når du går), spændes musklerne i underbenet og fungerer derved som en naturlig pumpe, der transporterer det venøse blod fra benene og opad igen til hjertet.
Ved de mindste forandringer i venerne, f.eks. ved en udvidelse, påvirkes funktionen i veneklapperne og de kan ikke længere lukkes rigtigt. På den måde sker det, at venøst blod ophobes i venerne og kun strømmer tilbage med forsinkelse. Denne blodophobning føles i første omgang som "tunge" eller "hævede" ben. Men manglende behandling af disse symptomer kan medføre yderligere, alvorlige sygdomme.
Venesygdomme
Fejlfunktioner i benets vener opstår ved en mangelfuld blodgennemstrømning og kan opstå i forskellige udformninger: fra små påvirkninger til sygdomme, der kan blive livstruende, hvis de ikke opdages.
Åreknuder (varicer)
Anlægget for åreknuder ligger som regel allerede i familien. Årsagen hertil er en arveligt betinget svaghed i venevæggene. Lider du af åreknuder, kan man forhindre dem i at udvikle sig ved hjælp af effektive behandlingstiltag, som f.eks.:
Kompressionsbehandling, begrænsning og udskydelse. Helbredelse ved hjælp af medicin er desværre ikke mulig, men kan som supplement til andre behandlingsformer være hensigtsmæssig.
Ved en åreknude (varice) forstår man en udvidet vene, hvor veneklapperne kun fungerer mangelfuldt.
Blodet kan ikke længere transporteres optimalt tilbage hjertet. På grund af tyngdekraften samler det sig i benene, hvor det forårsager en blodansamling. Trykket i venerne stiger, derved giver venevæggene efter, og venen "bliver slap". Den udvidede vene får en bugtet og knudret form. Den kan blive synlig på hudoverfladen og kan også mærkes som et fremspring.
Åreknuder bør aldrig betragtes som et rent kosmetisk problem.
Ubehandlet kan de medføre alvorlige benproblemer og sygdomme, som venebetændelse eller vævsskader. En tidlig opdagelse kan hjælpe med at forhindre komplikationer.
Fig. 1 (venstre): Normal vene: Tilbagestrømningen af blodet kan forhindres af veneklapperne.
Fig. 2 (højre): Åreknude: Blodet flyder på grund af udvidelsen af venen uhindret igennem veneklapperne og tilbage til benene.
Værd at vide
Der skelnes mellem to typer af åreknudelidelser:
- Primære varicer: Ca. 80 % af alle tilfælde af åreknuder. Årsagen er en medfødt svaghed i venevæggen eller insufficiens i veneklapperne.
- Sekundære varicer: Opstår oftest efter veneblodprop i benet. De er konsekvensen af årelang overbelastning af overfladevenerne på grund af blodophobning.
Trombose
En trombose opstår på grund af størkningsproblemer i blodet. Størkner blodet pludseligt i åresystemet, kan der danne sig en blodprop (trombe) på karrets væg. Oftest opstår en sådan blodprop i venerne – især i de dybe benvener.
Disse aflejringer forsnævrer karrene eller kan endda lukke dem helt til. Blodet kan ikke længere flyde optimalt igennem venerne til hjertet. Man taler som om en dyb venetrombose.
Symptomerne kan være mangfoldige og behøver ikke alle forekomme samtidig. Det kan derfor undertiden være svært at afgøre, om der er tale om en dyb venetrombose. Kig efter følgende
Advarselstegn på dine ben:
- Hævelser
- Belastningssmerter, især når du går, står eller sidder
- Misfarvet og skinnende hud (rødlig eller blålig)
- Spændingsfornemmelser
- Opvarmning af den pågældende ekstremitet
- Pludseligt synlige vener på overfladen (f.eks. en "advarselsvene" på skinnebenet)
Hvis der dannes en blodprop i de overfladiske vener, er dette ofte forbundet med en betændelse. Hård hud eller rødme det pågældende sted kan være et symptom på en overfladisk venetrombose. Desuden kan der forekomme tryksmerter.
Kontakt altid en læge, hvis du har mistanke om en trombose! Ofte optræder der ved en trombose i starten slet ingen symptomer, og den opdages derfor ikke i tide. Der kan være risiko for en lungeemboli.
Lungeemboli
Videreførelse af en dyb venetrombose er en hyppig udløser af en lungeemboli. En blodprop, der i hel form eller i dele, løsner sig fra venevæggen, bevæger sig med blodstrømmen, indtil den når frem til snævrere blodkar og bliver siddende der.
Via hjertet kan tromben blive skyllet ind i lungen. Lungearterierne forgrener sig kraftigt i lungen, så diameteren bliver mindre og mindre.
Som følge deraf bliver blodproppen siddende i en snæver arterie, og karret lukker. Det pågældende afsnit af lungen forsynes ikke længere tilstrækkeligt med blod. Hvis det kun er en lille arterie i lungen, der er berørt, optræder der ofte ingen eller kun få problemer. Men lukker tromben et stort kar, kan det være livstruende.
Nogle af de vigtigste symptomer ved en livsfarlig lungeemboli er:
- Åndedrætsbesvær
- Pludselig åndenød
- Blodigt opspyt
- Hjertebanken
- Pludselig bevidstløshed
Hvis du opdager et eller flere af disse symptomer, bør du straks søge læge!
Ulcus cruris venosum (åbent bensår)
Fagudtrykket ulcus cruris anvendes for sår på underbenet eller foden, der heler dårligt eller slet ikke. De opstår meget ofte ved mangeårige ubehandlede venesvagheder.
Hudsår, som man ofte finder over den indvendige knogle, opstår ved konstant, vedvarende ophobning i venerne. Blodkarrene er derved altid overbelastet og er under kraftigt tryk. Vævet på de berørte steder kan kun dårligt forsynes med ilt, som modtræk bortledes affaldsstoffer kun utilstrækkeligt. Denne ubalance viser sig til sidst på huden og på vævet nedenunder. Huden bliver konstant tyndere, indtil der til sidst opstår et åbent, smertende sår.
Risikofaktorer
Der findes ikke kun en enkelt årsag til veneproblemer. Oftest spiller flere faktorer ind. Fejlfunktioner i venerne bemærkes i starten ofte ved små ændringer, som f.eks. sprængte blodkar eller rødmen af huden. Den, der lytter til sin krop, vil opdage disse symptomer og kan evt. forebygge en mere alvorlig sygdom.
Som hovedregel bør du forsøge at reducere eller undgå følgende risikofaktorer, der kan bidrage til, at der opstår veneproblemer:
- Overvægt
- Manglende bevægelse (f.eks. hyppig stillesiddende aktivitet eller lang tids stående stilling)
- Nikotin- og alkoholindtagelse
- Hormonelle påvirkninger (f.eks. p-piller)
- Stramt tøj
- Ekstern varmetilførsel (for varme bade, sauna, intensiv solbadning)
- Sko med høje hæle
Værd at vide
Resultater fra Bonner Venestudie*:
- Ca. 90 % af den voksne gennemsnitsbefolkning har tegn på forandringer i venesystemet
- Kun færre end 10 % af befolkningen har ingen tegn på venesvaghed
- Ca. 60 % har som minimum karsprængninger som tegn på en venesvaghed
* Bonner Venestudie fra Deutsche Gesellschaft für Phlebologie fra 2003, 3072 mandlige og kvindelige respondenter mellem 18 og 79 år. Resultaterne fra studiet refererer til den tyske befolkning.
Vene- og bindevævssvaghed
Meget ofte er veneproblemer arveligt betingede, og patienter er allerede belastet fra fødslen. Der er næsten altid åreknuder i forældre- og bedsteforældregenerationen.
Venevæggen kan være for elastisk og derved være svækket på forhånd. Dette kan medføre veneudvidelse før tid. Denne medfødte bindevævssvaghed kan desværre ikke afhjælpes, en forværring kan dog modvirkes med kompression.
I løbet af livet og i takt med den stigende alder bliver bindevævet svagere og svagere, venevæggene giver efter og kan blive "slappe". Så meget desto vigtigere er det derfor at gøre noget godt for dine ben, og støtte dine vener så godt som muligt.
Kvinder rammes oftere af venesvagheder end mænd. Derfor bør kvinder allerede i en ung alder være opmærksomme på deres veners sundhed. F.eks. hæmmes ankelleddets bevægelighed, hvis man går med sko med høje hæle. Muskelpumpen påvirkes derved negativt, og blodet ophober sig.
Ved hjælp af hormonelle påvirkninger, som p-piller eller omstillingen af kroppen under graviditet har kvinder desuden en øget risiko for venesygdomme.
Graviditeten: Kroppen i undtagelsestilstand
Under graviditeten yder en kvindes krop det optimale. Frem til fødslen af barnet stiger blodmængden hos moderen med ca. 30-40 %. Det betyder overarbejde for venerne.
Ved hjælp af frigivne hormoner i kroppen bliver bindevævet desuden blødere for at forberede kroppen på de forestående forandringer. Dette har også den effekt, at venevæggene bliver mere elastiske og kan miste spænding.
Desuden trykker den voksende livmoder på den nedre hulvene (vena cava). Den er kroppens største vene og optager blodet fra de nedre ekstremiteter, fra dele af bækkenet og fra mavens organer. Tilbageledningen af blodet fra benene bliver sværere, risikoen for sprængte blodkar eller åreknuder vokser.
Derfor rådes gravide til at modvirke denne risiko ved bevægelse og regelmæssig gymnastik. Netop om sommeren klager mange gravide over "tykke ben". Men giv også dig selv en pause, hvor du lægger benene op. Din krop vil takke dig for det.
Restituering og aflastning af tunge og hævede ben kan også opnås med kompressionsstrømper. Du kan bruge dem under hele graviditeten og allerede begynde i starten af graviditeten. På den måde kan du nyde tiden under graviditeten i fulde drag!
Lange rejser: Svære tider for dine ben
Hvis du rejser meget og langt, kender du måske følelsen af hævede og tunge ben. Det er ikke kun ubehageligt, men kan også blive farligt for dig.
Der kan opstå en rejsetrombose, også kaldet "Economy-Class-syndrom".
At sidde længe, på trang plads, med benene bøjet og manglende bevægelse på en rejse kan være farligt, især for personer, der tilhører en risikogruppe. Der kan ophobes væske i benene, som på grund af trykket på vævet lukker for blodgennemstrømningen. I sjældne tilfælde danner der sig en blodprop på væggen i en vene, der tilstopper karrene.
Personer, der tilhører risikogruppen for en rejsetrombose, er blandt andet ældre mennesker eller overvægtige personer, personer der allerede tidligere har lidt af en blodprop eller emboli, gravide, patienter med åreknuder eller andre eksisterende venelidelser samt personer, der har en betragtelig koagulationsdefekt.
For både kvinder og mænd anbefales det at bære kompressionsstrømper under længere rejser, som aflaster venerne og også kan forhindre væskeansamlinger. Bare en lægstrømpe kan gøre underværker. Desuden bør du under rejsen hele tiden bevæge dig og drikke rigeligt med væske.
Symptomer
Symptomerne på en eventuel venelidelse kan opdeles i symptomer, der kan mærkes indvendigt og symptomer, der kan ses udvendigt. På følgende punkter kan du finde ud af, om du eventuelt lider af veneproblemer. Hvis du opdager et eller flere tegn på en venefejlfunktion, skal du søge læge.
Udvendigt synlige symptomer
- Hævelser, først og fremmest omkring knoglerne og fødderne
- Karsprængninger
- Åreknuder
- Rødmen/andre misfarvninger af huden
- Tør, tynd hud over den pågældende vene
- Hudbylder omkring knoglerne
Indvendigt konstaterbare symptomer
- Trætte, tunge eller ømme ben
- Krampe i læggene om natten
- Trækkende eller stikkende lægsmerte
- Kriblende eller brændende fornemmelse
- Tryksmerte/spændingsfornemmelse
Behandling
Hvis du opdager forandringer i dine vener, er det altid vigtigt, at du opsøger læge. Lægen vil give dig udførlig rådgivning og oplyse dig om egnede behandlingsmetoder. Her kan vi kun komme ind på de mest gængse behandlingsmetoder, din læge kan fortælle dig om andre mulige metoder. Helbredelse af venelidelser udelukkende ved hjælp af medicin er ikke mulig. Men behandling kan dog suppleres med medikamenter.
Kompressionsbehandling
Kompressionsbehandlingen er en vigtig komponent og ofte det første valg ved behandling af veneproblemer. Allerede eksisterende sprængte blodkar eller åreknuder kan ved kompression ganske vist ikke svinde ind, men man kan modvirke en forværring af dem. Ved alle allerede fremskredne sygdomsstadier er en konsekvent kompressionsbehandling uundgåelig.
Kompressionsstrømper har et optimalt trykforløb, der nedefra og opefter hele tiden blive mindre. Derved støttes blodets tilbageløb, for trykket udefra på de udvidede kar reducerer venens diameter og fremmer muskelvenepumpens funktion. Veneklapperne kan bedre lukke igen. En blodophobning i benene reduceres og kan ved intakte veneklapper endda helt forhindres. Derved forbedres blodtilførslen til hjertet.
Også ved sygdomsbilleder, der allerede er alvorlige, er kompression en hjælp ved behandlingen. Problemerne ved en trombose kan lindres, og hyppigheden og alvoren af et kronisk venesvigt kan reduceres.
Har du et erhverv, hvor du skal stå eller sidde meget, er kompressionsstrømper en sand fryd for dine ben og samtidig forebyggelse af veneproblemer. Du vil tydeligt kunne mærke aflastningen.
Din læge vil ordinere den korrekte kompressionsklasse til dig, for alt efter udbredelse og indsatsområde skelnes der mellem tre forskellige trykstyrker (fra let til kraftig kompression). Konsekvent brug af strømperne samt strømpernes pasform er meget vigtige faktorer i kompressionsbehandlingen.
Dine ben måles derfor hos forhandleren for at finde den rigtige størrelse til dig eller for at kunne fremstille en strømpe efter mål.
Udseendet spiller naturligvis også en rolle. Moderne kompressionsstrømper er ikke kun en hjælp til benene, de er også flotte og er behagelige at have på – både til kvinder og mænd!
Der findes mange varianter, lige fra knæstrømper til strømpebukser. De findes desuden i et stort farveudvalg, så de kan kombineres helt perfekt.
Ødelæggelse af åreknuder (sklerosering)
Sklerosering anbefales til skånsom fjernelse af sprængte blodkar eller små åreknuder. Denne behandlingsmetode anses for at være meget sikker og med kun få bivirkninger, men der kræves dog ofte flere behandlinger.
Der sprøjtes et ødelæggende middel ind i de udvidede vener. Derved irriteres venevæggen og der fremkaldes en kunstig betændelse i venen. Det får venerne til at klæbe sammen på indersiden og på den måde lukke sig sammen. Kroppen aflukker den så i løbet af et par uger uden ar. Da anlægget for åreknuder ikke forsvinder, er det nødvendigt at gentage ødelæggelsen med et til tre års mellemrum.
Stripping
Større åreknuder behandles som regel operativt. Den hyppigst udførte metode er den såkaldte stripping. Ved stripping afbindes venen således, at der ikke længere kan flyde blod fra den dybe vene til det overfladiske venesystem og ophobe sig der.
Derefter gennembrydes venen under åreknuden. Det defekte stykke fjernes fra benet ved hjælp af en sonde ved et snit i lyskeregionen. Sunde venesegmenter bevares normalt i benet.
Efter et stykke tid kan der igen danne sig en åreknude, oftest dog ikke i samme omfang som før operationen.
Hvad du selv kan gøre
For at støtte dine vener og din sundhed positivt og forebygge venesygdomme, er der mange ting, du selv kan gøre.
Vidste du det? Din krop er skabt til at gå/løbe 30 km om dagen. Men hvor mange kilometer kommer du op på om dagen? Der er selvfølgelig ingen, der forventer, at du løber en halvmaraton hver dag. Men små skridt bidrager også til din sundhed.
Prøv især at være opmærksom på de risikofaktorer, du kan undgå. Men det er ikke nok at nøjes med at nedsætte eller forhindre risikoen – du må også selv være aktiv:
Prøv at tage trappen i stedet for elevatoren, eller cyklen i stedet for bilen.
Sportsformer, der styrker udholdenheden, som svømning, cykling, vandring eller jogging er ideelle til styrkelse af muskelpumperne. Din krop vil takke dig for det!
Sid så vidt muligt ikke med benene over kors, for det presser venerne i knæhasen og hæmmer blodcirkulationen. Kryds i stedet fødderne, når du sidder ned.
Sund kost er alfa og omega. For hvert eneste kilo for meget belaster kroppen og især ben og vener. Her er det vigtigt at tilbyde din krop masser af kostfibre, samt skære ned på sukker og fedt. Desuden bør du ideelt set holde dig fra alkohol- og nikotinindtagelse.